Skoledrab afløst af veterandrab, men sandsynligvis samme grundlæggende årsag

Skoledrab afløst af veterandrab, men sandsynligvis samme grundlæggende årsag

Nyhedsbrev 2016-10

I denne måned er der sket ikke færre end 10 meningsløse drab udført af krigveteraner - først 5 i Dallas, så 2 i Jylland og senest 3 i Baton Rouge. De 8 drab i USA gik ud over politibetjente i noget, der på overfladen ser ud til at være hævnakter mod politistanden for andre politibetjentes drab på sorte borgere under anholdelser. I Danmark ramte det et ældre forældrepar, som forsøgte at hjælpe deres søn diagnosticeret og behandlet for posttraumatisk stress (PTSD) efter krigstjeneste i det tidligere Jugoslavien i 90erne.

Hvad bringer krigsveteraner til at udføre sådanne bestialske og meningsløse handlinger mod uskyldige mennesker? De dræbte politibetjente i USA havde intet med andre politibetjentes drab på sorte i forbindelse med anholdelser at gøre og det danske ægtepar havde virkelig forsøgt at hjælpe en søn i stor nød.

Er disse mordere psykisk syge? Ja, det er de nok i en eller anden forstand, men psykisk sygdom er ikke noget, der udløser drab. Derimod er aggression, vold og ultimativt drab bivirkninger ved psykiatrisk medicin. Med andre ord kan behandling af PTSD med psykofarmaka skabe en drabsmand - man bliver ikke drabsmand af at være traumatiseret af krigshandlinger.

Som vi tidligere har beskrevet (Nyhedsbrev nr. 2016-3) udsættes amerikanske soldater for voldsomme cocktails af psykiatrisk medicin i forbindelse med tjeneste og den hyppigste dødsårsag i det amerikanske militær er selvmord - en anden bivirkning ved psykofarmaka.

I USA pågår der nu en intens efterforskning for at afdække de to dræbende krigsveteraners baggrunde og vi venter spændt på at høre om deres psykiatriske behandling under og efter tjenesten.

 

FÅ VORES NYHEDBREV GRATIS LEVERET TIL DIN E-MAIL. TILMELD DIG HER.