Åbningstale på udstillingen PSYKIATRI - HJÆLP ELLER DØD, 10-21. september, 2016

Åbningstale på udstillingen PSYKIATRI - HJÆLP ELLER DØD, 10-21. september, 2016

Nyhedsbrev 2016-13

Når I går igennem udstillingen i teltet vil I sandsynligvis stille jer selv spørgsmålet Kan det virkelig være rigtigt?. Det er et supergodt spørgsmål. For at forstå, hvorfor det rent faktisk er rigtigt, skal man kende lidt til psykiatriens historie.

I psykiatriens historie er der blevet anvendt et utal af metoder til såkaldt behandling af psykisk syge - den ene mere brutal end den anden. Langt de fleste af disse metoder er i tidens løb blevet droppet, fordi de skader patienterne eller ligefrem slår dem ihjel. Men det store fælles træk ved de livsfarlige metoder, der ikke længere anvendes i psykiatrien, er, at ikke en eneste af dem er blevet stoppet på initiativ af psykiatrien. Psykiaterne har udført metoderne og med egne øjne set skadevirkningerne på patienterne, men de har aldrig, aldrig selv følt trang til at stoppe en behandlingsform. Metoder er blevet stoppet pga. pres fra offentligheden, som har været bestyrtet over de mange ødelagte menneskeskæbner og har lagt pres på politikerne.

Lad os som eksempel tage Det hvide snit, hvor man åbner kraniet og skærer nervebaner i hjernen over eller fører en syl op igennem øjenåbningerne. På et tidspunkt i 1940'erne og 1950'erne havde Danmark verdensrekord i antallet af hvide snit i forhold til befolkningens størrelse og rigtig mange døde af det - typisk 1 ud af 7.

Fra mange sider førte dette naturligvis til kritik, ikke mindst fordi obduktioner viste, at mange patienter var døde af omfattende hjerneskader. I Danmark var kritikken dog ikke tilstrækkelig og psykiatrien fortsatte med metoden helt frem til 1983, hvor Folketingets Ombudsmand iværksatte en undersøgelse af Det hvide snits tragiske konsekvenser og fik metoden forbudt.

Indtil Ombudsmandens indgriben havde kontrol og evaluering af Det hvide snit været overladt til psykiatrien selv og på trods af de gruopvækkende og dødelige konsekvenser for patienterne, var det altså ikke de såkaldte "eksperter" på området, dvs. psykiaterne, som tog initiativ til at ophøre med denne psyko-kirurgi. Lige til det sidste lovpriste psykiatrien metoden.

I forbindelse med udgivelse af en bog om Det hvide snit i 2010 udtalte daværende sundhedsminister Bertel Haarder: "Med nutidens øjne er det næsten ubegribeligt, at man tog de chancer uden at være sikker på resultaterne. Men forklaringen er jo, at man langt op mod vor tid ikke så udviklingshæmmede og psykisk syge som ligeværdige mennesker. Man så deres liv som værdiløse". Den holdning til patienter er desværre stadig udbredt i psykiatrien.

Det hvide snit og elektrochok blev indført næsten på samme tid i 1930'erne og der er lighedspunkter mellem metodernes konsekvenser for patienterne. Faktisk kan elektrochok anses som en elektrisk udgave af Det hvide snit. Ved hjælp af såkaldte funktionelle MR-billeder har forskere vist, at elektrochok reducerer aktiviteten på samme sted i hjernen, som, hvor Det hvide snit foretages, og har en blivende effekt på den funktionelle arkitektur i hjernen.

I dag er elektrochok fortsat en lovprist metode i psykiatrien på trods af, at den ødelægger patienters hjerner, og det er der kun en eneste grund til - det folkelige pres for at få metoden forbudt har endnu ikke været massivt nok.

Hvis I kun husker en ting fra min tale, så kunne det være følgende: Af alle de forfærdelige metoder i psykiatrien, som heldigvis ikke bruges længere, er ikke en eneste af dem blevet stoppet på initiativ af psykiatrien selv. Nej, de er altid blevet stoppet gennem et folkeligt pres på politikerne. Hvis I, når I går igennem udstillingen kommer til at føle et lille ansvar i den retning, så har det været en vellykket udstilling. Endnu bedre ville det naturligvis være, hvis I beslutter at handle på det. GOD UDSTILLING!

 

FÅ VORES NYHEDBREV GRATIS LEVERET TIL DIN E-MAIL. TILMELD DIG HER.