Kan det virkelig passe, at de vanvittige skoleskyderier med mange dræbte børn udløses af psykofarmaka?

Kan det virkelig passe, at de vanvittige skoleskyderier med mange dræbte børn udløses af psykofarmaka?

Nyhedsbrev 2013-1

Desværre taler meget for det, især:

1) Det står faktisk på indlægssedlerne i pakkerne med de omtalte psykofarmaka, at aggression og vold er bivirkninger og der står intet om en øvre grænse for hvor vidt aggressionen og volden kan føre. Skoleskyderierne er med andre ord rent faktisk i overensstemmelse med indlægssedlernes tekster om bivirkninger. Dog burde indlægssedlerne være mere konkrete mht., at mord og massemord er en mulig bivirkning, så folk forstår, at det er alvor.

2) Væbnede og fatale bankrøverier har der været i al den tid både banker og våben har eksisteret, men skoleskyderier har kun eksisteret siden man for godt 50 år siden begyndte at "behandle" psykiatriske problemer ad kemisk vej, nemlig med psykofarmaka. De er tiltaget voldsomt i hyppighed de seneste 25 år, hvor mange nye antidepressiver, ADHD-medicin og nye antipsykotiske medikamenter er kommet på markedet.

3) Er der blot et eneste af de mange skoleskyderier de seneste 20 år, hvor skytten ikke var på eller havde været på psykofarmaka? Vi har i hvert fald ikke hørt om det.

Den amerikanske våbenlobby er meget stærk og den protesterer imod enhver begrænsning i folks ret til at bære våben. Det er klart, at nem adgang til våben ikke gør det lettere at forhindre skoleskyderier, og selv om man ikke støtter våbenlobbyens synspunkt mht. ret til at bære våben, må man give dem ret i, at det er bærerne af våbnene snarere end våbnene i sig selv, som er problemet. Før den store udbredelse af psykofarmaka kunne folk bære våben på en mere ansvarlig måde i den forstand, at ingen havde formålet blot at dræbe så mange som muligt og typisk afslutte med selvmord. Det formål får man kun, hvis man er blevet hensat i en fornedrende og sindssyg rus, som skaber en enorm indre desperation og trang til at slå tilbage mod fornedrelsen.

Selv om der i flere tilfælde er store lighedspunkter mellem gadenarko og psykofarmaka, er det bemærkelsesværdigt, at der så vidt vides aldrig har været et skoleskyderi, hvor der var gadenarko og ingen psykofarmaka indblandet. Det er den psykiatriske medicin, som skaber vanviddet.

Hvad gør man så ved dette problem?

Det bedste og mest effektive ville være at forbyde ordinering af alle psykofarmaka med aggressive eller voldsudløsende bivirkninger til børn og unge under 25 år. Da skytterne normalt er yngre end 25 år ville skoleskyderierne og de uundgåelige tragedier derfor ophøre. En lidt "blidere" løsning med øget kontrol af psykiatriske patienter, som indtager psykofarmaka med aggressive eller voldsudløsende bivirkninger, i et håb om at voldelige tendenser kan opdages i tide, ville ikke fungere, fordi sådan ekstremvold ofte sker uden synligt forvarsel.

Hvis ovenstående forbud ikke kan gennemføres, må man i første omgang insistere på, at ekstremvold i form af mord eller massemord træder mere tydeligt frem som en reel bivirkning på indlægssedlerne i medicinpakkerne. Det kunne forårsage et jordskred i holdningen til psykofarmaka væk fra den nuværende lemfældige ordinering, for hvem tør uden videre ordinere et psykiatrisk medikament, som potentielt kan gøre en person til morder.

I medierne spekuleres der meget i Adam Lanzas bevæggrunde til blodrusen, hvor han først skød sin egen mor og derefter fortsatte og dræbte 26 elever og lærere på Sandy Hook Elementary School. Eksperter siger, at Aspergers syndrom ikke er forbundet med voldelig adfærd og en tidligere lærer omtaler Adam Lanza som en rolig, klog og sød dreng, der fungerede normalt og socialt godt i forhold til de øvrige elever. Der spekuleres også i hævnmotiver, men det synes som om få kan se skoven for bare træer. Det afgørende og skelsættende punkt i denne drengs liv var, da han blev indfanget i det psykiatriske system og medicineret med psykofarmaka - dermed ændrede den personlighed, som den tidligere lærer beskriver, sig til hvad der lagde kimen til massemord.

Psykiatrisk medicin læger på ingen måde psykiatriske forstyrrelser. Det er slemt nok, at medicinen i den henseende ikke virker, men endnu værre er det, at den skaber unge massemordere.

 

FÅ VORES NYHEDBREV GRATIS LEVERET TIL DIN E-MAIL. TILMELD DIG HER.