Et plettet dansk medicinaleventyr og noget vi godt vidste om lykkepiller

Et plettet dansk medicinaleventyr og noget vi godt vidste om lykkepiller

Nyhedsbrev 2015-4

Der var engang et lille dansk medicinalfirma ved navn Ferrosan, som bl.a. udviklede medicin mod sygdomme i Central-Nerve-Systemet (CNS), dvs. de fremstillede psykiatrisk medicin. Firmaet opfandt for godt 25 år siden et stof med det kemiske navn paroxetin, der påvirker signalvejene i hjernen og som man derfor tænkte, ville kunne sælges som en lykkepille mod depression. Paroxetin blokerer for genoptagelse af signalstoffet serotonin i hjernens signalveje og derfor gav man paroxetin det nye navn Seroxat, når det skulle sælges som en lykkepille.

Det var også på den tid, at Danmarks medicinal-stolthed, Novo Nordisk, tænkte, at man i længden ikke kunne leve alene af insulinsalg og derfor måtte udvide forretningen. Derfor købte man Ferrosans CNS-forretning og gjorde CNS til et nyt forretningsområde i Novo Nordisk, startende med lykkepillen Seroxat som det første produkt. Til at sælge Seroxat ude i den store verden allierede man sig med et stort internationalt medicinalfirma SmithKline Beecham (der efter en stor fusion i dag hedder GlaxoSmithKline (GSK)), og her fik paroxetin endnu et nyt navn, nemlig Paxil. Det var et snedigt navn, når man tænker på, at pax på Latin betyder fred - man ville sælge lykkepillen med besked om, at den kunne give fred i sindet.

På et tidspunkt ændrede stemningen sig i Novo Nordisk og alle rettigheder til Seroxat/Paxil blev solgt til SmithKline Beecham. Man kan sige, at det på en måde "blev i familien" for den administrerende direktør i SmithKline Beecham i perioden 1994-2000 var den danske tennislegende Jan Leschly, der havde startet sin karriere i medicinalindustrien i netop Novo Nordisk i Bagsværd.

I 2012 blev der indgået et forlig1) med de amerikanske myndigheder, hvor GSK betalte 3 milliarder $ i bøde for svindel og uacceptable forretningsmetoder i forbindelse med Seroxat/Paxil og en håndfuld andre lægemidler, begået både i perioden med Jan Leschly som øverste chef og i perioden under hans efterfølger.

To meget alvorlige anklager mod GSKs adfærd var, at firmaet uden myndighedsgodkendelse på forskellige måder markedsførte Paxil til brug til børn og hjalp til med at offentliggøre en artikel i et videnskabeligt tidsskrift, som fiflede med data fra kliniske forsøg. Derudover var der velkendte ting som at "smøre" læger til at udskrive recepter på firmaets produkter ved at betale for eksotiske rejser til Jamaica og Bermuda samt spa-behandlinger og jagtture.

Umiddelbart kunne man synes, at 3 milliarder $ i bøde ville være et hårdt slag for selv et globalt firma, men hvis Paxil-delen af bøden udgjorde ca. ½ milliard $ skal den ses i forhold til omsætningen i patentets løbetid, som var 11,6 milliarder $, altså var bøden under 5 %. Det kan desværre blot ses som en lille ekstra omkostning i forhold til alle de andre omkostninger ved at udvikle og sælge et lægemiddel. Med andre ord virker bøder i den størrelsesorden på ingen måde afskrækkende i den globale medicinalindustri; især når det ingen personlige konsekvenser har for cheferne i firmaerne.

Bøder af ovenstående type kommer typisk ti eller flere år efter lovovertrædelserne og da de øverste chefer i de store medicinalfirmaer normalt kun sidder i jobbet i 5-10 år kan en ny chef altid skyde skylden på forgængeren og sige, at alt nu er anderledes. Det var lige, hvad den siddende administrerende direktør for GSK gjorde:"Disse forhold stammer fra en anden æra i firmaet, men de kan og vil ikke blive ignoreret. På vegne af GSK udtrykker jeg beklagelse og gentager, at vi har lært af de fejl, der blev begået".

Alt i alt meget billigt sluppet for GSK og for de ansvarlige chefer. Men historien bliver endnu værre, nemlig gennem at sortere i sine forsøgsresultater og holde de ugunstige hemmelige. Faktisk bliver resultaterne fra ca. 40 % af alle kliniske undersøgelser af lykkepiller ikke offentliggjort.2)

Men som resultat af en anden retssag mod GSK måtte firmaet i 2004 offentliggøre resultaterne af alle kliniske undersøgelser af Seroxat/Paxil, så de er derfor tilgængelige for nøjere granskning.

I den retssag anklagede statsadvokaten i New York GSK for bedrageri, fordi firmaet kun offentliggjorde resultaterne af 1 ud af 5 kliniske undersøgelser af Seroxat/Paxil på børn. Den offentliggjorde undersøgelse viste endda tvetydige resultater. De fire hemmeligholdte undersøgelser viste ikke kun, at lykkepillen ingen fordele havde i sammenligning med placebo, men også at børn fik flere selvmordstanker af at tage lykkepillen.

Den kendsgerning havde GSK forsøgt at skjule ved blot at sige, at børnene blev mere "følelsesmæssigt labile". Det var først, da myndighederne pressede GSK for mere information om, hvad der præcist lå bag udtrykket "følelsesmæssigt labil", at det blev klart, at børnene fik flere selvmordstanker af at tage Seroxat/Paxil.

For nylig er der lavet en granskning af samtlige kliniske undersøgelser af Seroxat/Paxil3) og den viste ikke overraskende, at lægemidlet i bedste fald har en lille bitte virkning ud over placebo, men når det virker, er det overvejende sandsynligt, at der er tale om en placebo-effekt, dvs. det er patientens tro på, at pillen virker, der gør, at de får det bedre - ikke pillens indhold.

Det store spørgsmål, man sidder tilbage med, er, hvorvidt Seroxat/Paxil overhovedet ville være blevet godkendt til brug på mennesker, hvis alle data i deres sande form var blevet lagt frem fra starten af.

Dette lille stykke historie, som startede i Danmark og havde dansk topchef i en afgørende periode, er sikkert gået i glemmebogen de fleste steder, men det er profitten fra salget af Seroxat/Paxil naturligvis ikke - den har aktionærerne nydt godt af i årenes løb og de ansvarlige chefer har fået store bonusser, som de helt ustraffede kan nyde i deres otium.

Hvis en nedtrykt eller angst person på et oplyst grundlag skal træffe en beslutning, om hvorvidt vedkommende skal begynde at tage lykkepiller, står valget groft sagt mellem to muligheder: 1) At tage pillen med håbet om en lille bitte "måske-virkning" sammen med et helt katalog af bivirkninger og risiko for selvmord. 2) At se sig om efter mere naturlige og ufarlige løsninger uden psykofarmaka.

Kilder:
1) http://www.nytimes.com/2012/07/03/business/glaxosmithkline-agrees-to-pay-3-billion-in-fraud-settlement.html
2) http://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMsa065779
3) http://www.plosone.org/article/info%3Adoi%2F10.1371%2Fjournal.pone.0106337
Mere om Paxil/Seroxat: http://www.radcliffehealth.com/sites/radcliffehealth.com/files/samplechapter/gotzsche_chpt18.pdf

 

FÅ VORES NYHEDBREV GRATIS LEVERET TIL DIN E-MAIL. TILMELD DIG HER.