af
Medborgernes
Menneskerettighedskommission
Alle store organisationer fremsætter kodekser, som de indretter deres formål og aktiviteter efter. Menneskerettighedserklæringen for det psykiske sundhedsområde angiver de vejledende principper og standarder, som MMK refererer til i deres vedvarende undersøgelser og afsløring af menneskerettighedskrænkelse begået inden for psykiatrien.
A. Intet menneske må gives psykiatrisk eller psykologisk behandling mod sin vilje.
B. Intet menneske, mand, kvinde eller barn, må nægtes sin personlige frihed med henvisning til en såkaldt psykisk sygdom uden en retfærdig nævningesag med lægmænd i juryen og behørig advokatbistand.
C. Intet menneske må indlægges eller tilbageholdes på en psykiatrisk institution, et hospital eller en facilitet på grund af deres religiøse, politiske eller kulturelle overbevisninger og praksisser.
D. Enhver patient har:
1. Ret til at blive behandlet med værdighed, som et menneske.
2. Ret til hospitalsydelser uden skelen til race, farve, køn, sprog, religion, politisk overbevisning, social baggrund eller status gennem fødsel eller ejendom.
3. Ret til en grundig, fysisk og klinisk undersøgelse af en kompetent, autoriseret almindelig læge efter eget valg for at sikre, at ens psykiske tilstand ikke skyldes nogen uopdaget og ubehandlet sygdom, skade eller defekt, samt retten til at søge en anden lægelig vurdering efter eget valg.
4. Ret til fuldt udstyrede lægefaciliteter og korrekt uddannet lægepersonale på hospitaler, således at kompetente fysiske, kliniske undersøgelser kan foretages.
5. Ret til at vælge hvilken form for terapi, der skal anvendes, og retten til at drøfte denne med en almindelig læge, helbreder eller præst efter eget valg.
6. Ret til at få klar oplysning om alle bivirkninger ved enhver tilbudt behandling, så det er forståeligt for patienten, skriftligt og på patientens modersmål.
7. Ret til at modtage eller afvise behandling, men især ret til at nægte sterilisation, elektrochok, insulinchok, lobotomi (eller anden form for psykokirurgisk hjerneoperation), aversionsterapi, narkoterapi, “dyb søvn” terapi samt alle andre former for stoffer, som skaber uønskede bivirkninger.
8. Ret til at indgive officielle klager uden gengældelse til uafhængige nævn, som er sammensat af ikke-psykiatriske læger, advokater og lægfolk. Klager kan omhandle evt. torturlignende, ondskabsfuld, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller afstraffelse modtaget under den psykiatriske varetægt.
9. Ret til privat rådgivning hos en advokat, og til at tage retslige skridt.
10. Ret til at udskrive sig selv til hver en tid, og til at blive udskrevet uden restriktioner, når man ikke har begået nogen forseelse.
11. Ret til at råde over egne besiddelser og anliggender sammen med advokat, hvis dette er nødvendigt eller, hvis man er dømt inkompetent af en domstol, at have en statsligt udpeget eksekutor til at håndtere sådanne sager, indtil man igen bedømmes at være kompetent til at varetage egne forhold. En sådan eksekutor står til ansvar overfor patientens nærmest pårørende, advokat eller værge.
12. Ret til at se og være i besiddelse af egene hospitalsjournaler og til at gå rettens vej med hensyn til enhver falsk information deri, som kan være til skade for ens omdømme.
13. Ret til at indlede en straffesag med fuld opbakning fra lovens håndhævere mod psykiatere, psykologer eller hospitalspersonale i forbindelse med enhver krænkelse, uretmæssig indespærring, overfald i forbindelse med behandlingen, seksuel krænkelse eller voldtægt eller nogen anden overtrædelse af reguleringer vedr. psykisk sundhed eller anden lovgivning. Tillige ret til en psykisk sundhedslov, der ikke fritager psykiatere, psykologer eller hospitalspersonale for strafansvar eller modificerer straffen for kriminel, grov og forsømmende behandling af patienter.
14. Ret til at sagsøge psykiatere, deres foreninger eller kolleger, deres institutioner eller personale for ulovlig tilbageholdelse, falske rapporter eller skadelig behandling.
15. Ret til at arbejde eller nægte at arbejde samt ret til at modtage passende aflønning indenfor en lønramme, der svarer til overenskomsten for lignende arbejde, som måtte være udført under hospitalsindlæggelsen.
16. Ret til uddannelse, således at patienten bedre vil være i stand til at tjene penge efter udskrivelsen, samt ret til at vælge, hvilken form for uddannelse, der modtages.
17. Ret til at modtage besøgende og en præst fra sin egen trosretning.
18. Ret til at foretage og modtage telefonopkald samt ret til privathed i forbindelse med al personlig korrespondance til eller fra enhver.
19. Ret til frit at omgås enhver gruppe eller person på en psykiatrisk institution, hospital eller facilitet, eller lade være.
20. Ret til trygge omgivelser, hvor man ikke har personer omkring sig, der er blevet anbragt der på grund af kriminelle forhold.
21. Ret til at være sammen med andre på ens egen alder.
22. Ret til privat tøj, personlige ejendele og til at have et sikkert sted, hvor disse kan opbevares.
23. Ret til daglig motion i det fri.
24. Ret til sund og nærende kost samt til tre daglig måltider.
25. Ret til hygiejniske forhold og ikke-overfyldte faciliteter samt tilstrækkelig, uforstyrret fritid og hvile.