Hardware eller software - det er spørgsmålet, når det kommer til løsninger af psykiske problemer

Hardware eller software - det er spørgsmålet, når det kommer til løsninger af psykiske problemer

Nyhedsbrev 2017-5

Til beskrivelse af den menneskelige psyke, hjernen og sindet eller noget andet er det ofte nyttigt at benytte en metafor (sammenligningsbillede), der beskriver en analogi til et kendt begreb eller mekanisme. Den australske psykiater Niall McLaren (se Nyhedsbrev nr. 2011-2 og 2011-3), der betegner psykiatri som en pseudo-videnskab uden videnskabeligt grundlag, har benyttet en computer som metafor for hjernen og denne metafor er videreført af den norske psykolog Kjetil Mellingen (se Nyhedsbrev nr. 2014-15).

En fungerende computer består som bekendt af både hardware (de fysisk håndgribelige dele) og software (programmer, som fortæller hardwaren hvad den skal gøre), samt en serie af indstillinger, som bl.a. definerer graden af beskyttelse mod uønskede udefrakommende påvirkninger eller om data skal bearbejdes, kasseres eller noget andet.

Kjetil Mellingen beskriver det således:*

Ofte er det en lettelse at få en forståelse af, hvordan man har udviklet et psykisk problem, og det er specielt godt, hvis man føler, der er en forståelig grund til problemet. Da jeg led af en fobi, var det en lettelse at forstå, at jeg som barn sandsynligvis havde forbundet frygt med et insekt. Og det var endnu mere tilfredsstillende, da jeg forstod, at der intet var galt med min hjerne - problemet bundede i, hvad jeg havde oplevet. Det var i min "software".

Nogle vil måske synes, det er uhyggeligt at sammenligne hjernen med en computer, måske lige så skræmmende som at tænke på kemiske ubalancer. Men forskellen er, at det er din computer og kun du kan programmere den. Du kan få hjælp fra en terapeut, men i den sidste ende er det kun dig, der kan gøre noget ved dine "programmer".

I mange tilfælde er der ikke engang noget galt med "softwaren" men kun nogle indstillinger i den. Mellingen sammenligner med et antivirus-program: Hvis man sætter alle indstillingerne til maksimum, så vil antivirus-programmet hver gang, du er ved at åbne en ny hjemmeside, spørge 'Er du sikker på, at du vil besøge denne side?'. Antivirus-programmet vil måske også blokere for uskyldige emails, fordi afsenderen ikke står på din adresseliste osv. Det fungerer på mange måder som et menneske i krise, der er mistænkelig over for alting, som fx i skizofreni eller ved tvangsmæssig kontrol af et eller andet igen og igen. Der behøver kun at være ganske få lettere afvigende indstillinger, for at computeren ser ud til at være "skør".

Mon ikke det ville appellere positivt til et menneske i krise, hvis man sagde til ham, at der ikke var noget galt med hans hjerne (hardwaren) og heller ikke den måde han generelt opfører sig på (programmerne eller softwaren), men at det ville være godt at lave nogle øvelser til, at han ikke reagerer overfølsomt (dvs. ændrer nogle indstillinger) over for ydre påvirkninger.

Det er i hvert fald i fuldstændig modsætning til, hvad en psykiater ville sige: Der er noget galt med din hjerne og nu får du nogle elektrochok og psykofarmaka til at rette op på det! For psykiatrien eksisterer generelt kun hardware - al ifølge psykiatrien afvigende adfærd har sin årsag i fejl i hjernen.

Når man tænker over det, er psykiatriens opfattelse på dette punkt helt vanvittig - hvem tror på, at der fysisk eller kemisk permanent ændrer sig noget i hjernen, bare fordi man har haft en stressende eller ubehagelig oplevelse?

For at blive i computer-metaforen; hvor der er noget ikke optimalt med softwaren eller indstillingerne, er det så en god ide at klippe nogle forbindelsestråde mellem forskellige kredsløb i computerens hardware over? Eller er det en god ide, at smide nogle ætsende kemikalier (psykofarmaka) ind på computerens kredsløb? Hvad så med at sende meget kraftigere elektrisk strøm (elektrochok) gennem kredsløbene end de normalt arbejder med? Det eneste man opnår ved den slags tiltag er, at dele af computeren ødelægges eller mister analytisk styrke og kraft og sandsynligvis slet ikke vil kunne varetage de opgaver, den tidligere klarere uden problemer.

Det er psykiatrien i en nøddeskal. Alt er hjernefejl og psykiske problemer opstået gennem oplevelser er underordnede for den psykiatriske "behandling", som i alle tilfælde har en destruktiv virkning på hardwaren, dvs. hjernen og andre organer i kroppen, og ikke gør noget som helst ved årsagerne til patienternes problemer.

*http://www.madinamerica.com/2014/11/positive-understanding-minds-work/

 

FÅ VORES NYHEDBREV GRATIS LEVERET TIL DIN E-MAIL. TILMELD DIG HER.