Selvom psykiatrien anser psykiatriske sygdomme som udslag af fejl i hjernen, så er psykiatriske diagnoser defineret ud fra symptomer. Det gælder også for den udbredte diagnose “depression”.
Dette forhold er interessant i sig selv, fordi psykiatrien gør et stort nummer ud af at spekulere i årsager til psykiatriske sygdomme og har vilde teorier om kemiske ubalancer i hjernens signalstoffer, genfejl eller lignende. Men når det kommer til diagnoserne, så baseres de på symptomer og de forskellige teorier og spekulationer bruges af psykiatere typisk blot til at få patienterne til at acceptere den tilbudte behandling. Den slags sker mod bedrevidende, idet psykiaterne meget vel er klar over, at de intet belæg har for teorierne og spekulationerne.
Depression er defineret på følgende måde:[sup]1)[/sup]
[i]Depression er kendetegnet ved forsænket stemningsleje, nedsat lyst eller interesse og nedsat energi eller øget træthed.
Ledsagesymptomer: Nedsat selvtillid eller selvfølelse, selvbebrejdelser eller skyldfølelse, tanker om død og selvmord, tænke- eller koncentrationsbesvær, agitation eller hæmning, søvnforstyrrelser, appetit- eller vægtændring.[/i]
På grundlag af denne definition kan der laves en række spørgsmål, der spørger ind til de forskellige symptomer på depression og den psykiatriske patients svar gives point. Disse point opsummeres og det samlede antal point tages i psykiatrien som udtryk for om patienten har en let, middel eller svær depression. Denne skala over sværhedsgraden af depression kaldes Hamiltonskalaen og den er et bredt accepteret værktøj i psykiatrien.
Placeringen på Hamiltonskalaen er et øjebliksbillede i den forstand, at det reflekterer patientens samlede tilstand på tidspunktet for besvarelsen af spørgsmålene. Der er ikke yderligere aspekter at tage i betragtning eller modificerende korrektioner til en patients point-antal på Hamiltonskalaen – tallet er, hvad det er. Det er et øjebliksbillede af patientens psykiske tilstand, [i]uanset[/i] hvad der har forårsaget denne tilstand.
Det er lige præcis på dette punkt, at Poul Videbechs faglighed halter, idet han mener, at der på Hamiltonskalaen skal korrigeres for depressive bidrag, der er forårsaget af lykkepiller, således at patienten kommer til at se mindre depressiv ud end Hamiltonskalaen udtrykker, og lykkepiller dermed stilles i et kunstigt bedre eller mindre tvivlsomt lys.[sup]2)[/sup]
DSM (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders) er bevidst om, at substanser (lægemidler, narkotika eller giftstoffer) kan fremkalde en depression eller forstærke depressive symptomer. Der tales om diagnosen Substance-Induced Mood Disorder og der nævnes specifikt “en anden somatisk behandling for depression”[sup]3)[/sup] som en mulig udløsende faktor for en depression.
Det er en vilkårlighed uden nogen form for videnskabeligt grundlag, når Poul Videbech plæderer for at opdele en depressiv patients tilstand i en oprindelig depression og en depressionsforstærker eller tillægsdepression forårsaget af lykkepiller. Det er en endnu større vilkårlighed, når han plæderer for, at depressionsforstærkeren eller tillægsdepressionen forårsaget af lykkepiller ikke skal tælle med i det samlede billede af patientens tilstand og i vurderingen af lykkepillers virkning.
Hvis en patients tilstand forværres af lykkepiller, så er det ekstremt sundhedsskadeligt og potentielt farligt, at en psykiater går rundt og siger, at lykkepiller er uproblematiske og at “bivirkninger” i form af depressive forværringer ikke skal tælle med, når patienters samlede psykiske sundhedstilstand skal vurderes.
Må vi opfordre til at Poul Videbech indkaldes til en opklarende faglig samtale med fokus på at agere ud fra hvad der samlet set tjener patienternes tarv bedst.
Kilder:
1) [a href=”https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/psykiatri/tilstande-og-sygdomme/depressioner/depression/” target=”_blank”]https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/psykiatri/tilstande-og-sygdomme/depressioner/depression/[/a]
2) [a href=”http://videnskab.dk/krop-sundhed/virker-ssri-medicin-mod-depression-eller-ej” target=”_blank”]http://videnskab.dk/krop-sundhed/virker-ssri-medicin-mod-depression-eller-ej[/a]
3) DSM-IV-TR, Fourth Edition, 2000, side 405 ff.