ADHD-industrien hævder normalt, at ADHD er en neurobiologisk eller genetisk psykiatrisk sygdom, hvilket gør den uhelbredelig, men dog kontrollabel ved den rette livslange observation og behandling. Dog siger psykiaterne også, at andre faktorer så som omgivelserne kan spille ind omkring ADHD eller hvor stærkt denne psykiatriske lidelse kommer til udtryk. Og for at være på den helt sikre side understreger psykiaterne yderligere, at ADHD er en umådelig kompleks psykiatrisk sygdom, som bygger på omfattende forskning, der dog stadig langt fra er afsluttet.
Så skulle man synes, at psykiatrien var helgarderet, og at der således ikke skulle være ADHD-tilfælde, som kunne skabe forklaringsproblemer. Det gjaldt måske meget godt lige indtil for nylig, hvor det blev observeret, at ADHD også er et fødselsdagslotteri. Det har nemlig vist sig, at et barns fødselsdato kan have en signifikant betydning for risikoen for at få en ADHD-diagnose stillet.
Betyder det nu, at psykiaterne også skal til at inddrage stjernetegn for at kunne forklare afhængigheden af fødselsdato? Eller har det noget med årstidens klima de første måneder af et barns levetid at gøre?
To undersøgelser fra 2010 i USA viser, at de yngste børn i en skoleklasse har langt større risiko for at blive diagnosticeret med ADHD og medicineret end deres ældre kammerater i klassen.
Den første undersøgelse [1] sammenlignede ADHD diagnosehyppigheden i North Carolina af børnehavebørn født i den første måned af en årgang med deres klassekammerater født i den sidste måned af årgangen. Undersøgelsen fandt, at omkring 8,4 % af børnene født i den sidste måned af børnehaveårgangen – som er de yngste og normalt udviklingsmæssigt mest umodne i klassen – diagnosticeres med ADHD, mens det til sammenligning kun er 5,1 % for børnene født i den første måned af en årgang. Givet at ADHD ifølge psykiatere er en livslang uhelbredelig psykiatrisk sygdom, er konsekvensen af dette på sigt, at der i en hvilken som helst skoleklasse er næsten dobbelt så stor sandsynlighed for at årgangens yngste elever, i sammenligning med deres ældste klassekammerater, er på amfetamin- eller kokain-lignende psykiatriske lægemidler som eksempelvis Ritalin, Strattera, Concerta, Medikinet, Equasym eller Motiron.
Undersøgelsen viste også, at et barns fødselsdato inden for årgangen havde stor indflydelse på lærerens vurdering af, om hvorvidt barnet udviser ADHD-symptomer, men at det kun har svag indflydelse på forældrenes tilsvarende vurdering. Forskerne bag undersøgelsen mener, at dette indikerer, at mange ADHD-diagnoser kan være drevet af læreres opfattelse af, hvad der er upassende adfærd blandt de yngste børn i en klasse. Selvfølgelig har lærere bedre muligheder end forældre til at sammenligne børn med deres jævnaldrende, og denne undersøgelse viser tydeligt, at hvad lærere til dels iagttager, når de påpeger “ADHD-type adfærd”, er relativ umodenhed af nogle børn.
Det siger sig selv, at et 6 års barn har 20 % mere livserfaring end et 5 års barn, men det skal heller ikke glemmes, at børn ikke udvikler sig lige hurtigt. Hvis et barn er mindre modent end andre børn på samme alder eller yngre, så er de ikke syge, men blot på et andet udviklingstrin. At klassificere relativ umodenhed som en sygdom, der skal behandles med amfetamin- eller kokain-lignende kemikalier, er en barbarisk krænkelse af et barns ret til at udvikle sig i sit eget tempo.
Det er også værd at bemærke, at ADHD-diagnose og medicinering af drenge er ca. 3 gange større end for piger, hvilket retfærdiggøres med den opfattelse, at piger udvikler sig hurtigere end drenge. Men hvad ligner det at medicinere drenge for at få dem til udviklingsmæssigt at gebærde sig mere som piger?
Den anden undersøgelse [2] så på data om ADHD-diagnoser og medicinering af 22.371 børn i 32 amerikanske stater. Den konkluderede, at risikoen for at blive diagnosticeret og medicineret for ADHD var væsentligt større for de yngste elever i en klasse. Yderligere fandt man, at det tilsvarende ikke var tilfældet for andre sygdomme eller tilstande. Det viser, at de diagnostiske retningslinjer, som anbefaler en sammenligning med klassekammerater, fører til medicinsk upassende ADHD-diagnosticering.
DISSE DATA FRA USA SKRIGER PÅ, AT VI FÅR LAVET EN TILSVARENDE UNDERSØGELSE I DANMARK!
Den kendsgerning, at de yngste elever i en klasse er mere “ADHD-syge” end deres ældre klassekammerater og at ADHD-diagnoser er baseret på subjektive skøn over påståede funktionsforstyrrelser i adfærd (så som ikke at have lyst til at lave lektier) bærer ved til bålet om, at der er noget rivende galt med pengemaskinen ADHD og dens operatører i psykiatrien og medicinalindustrien.
Vi er kommet dertil, hvor naturlige forskelle i børns individuelle udviklingstrin ud fra ret vilkårlige subjektive vurderinger søges udlignet med psykiatriske kemikalier, som kemisk ligner illegal gadenarko som amfetamin og kokain.
Kilde: [a href=”http://speedupsitstill.com/” target=”_blank”]http://speedupsitstill.com/[/a]
(1) Elder, T.E. ‘The importance of relative standards in ADHD diagnoses: Evidence based on exact birth dates’ Michigan State University, June 2010. [a href=”https://www.msu.edu/~telder/ADHDCurrent.pdf” target=”_blank”]https://www.msu.edu/~telder/ADHDCurrent.pdf[/a]
(2) Evans W.N., Morrill M.S. & Parente S.T. ‘Measuring Inappropriate Medical Diagnosis and Treatment in Survey Data: The Case of ADHD among School-Age Children’ J Health Econ. 2010 Sep:29(5):657-73. Epub 2010 August 4 [a href=”http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20739076″ target=”_blank”]http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20739076[/a].