Et nyhedsbrev fra sidste år (nr. [i]2012-21[/i]) beskrev kokain som det perfekte stof til udløsning af hjerteanfald, pga. at selv korttidsindtagelse fører til forhøjet blodtryk, stivhed i hovedpulsåren og fortykkelse i hjertevæg, og gjorde så sammenligningen til Ritalin, som både kemisk strukturelt og virkningsmæssigt ligner kokain.
Når et nyt lægemiddel skal godkendes får medicinalfirmaerne normalt grønt lys til markedsføring på grundlag af korttidsstudier, som overbeviser myndighederne om lægemidlets positive virkning. Den procedure har både en god og en dårlig side. Hvis lægemidlet virkelig er godt, er det jo med at få det på markedet, så patienter kan få glæde af det hurtigst muligt. På den anden side, hvis lægemidlet faktisk har negative bivirkninger ved langtidsanvendelse, så bliver disse ikke opdaget i korttidsstudier af lægemidlet og patienterne kan derfor i værste fald komme til at betale en høj helbredsmæssig pris for den hurtige godkendelsesprocedure.
ADHD-medicin repræsenterer desværre et fupnummer af den værste skuffe i relation til godkendelsesproceduren for lægemidler, fordi disse kraftige stimulanser både kan sparke aktivitet i gang i et sløvt barn og dreje et hyperaktivt barn væk fra dets tvangsmæssige forstyrrede adfærd. Derfor er det første billede efter påbegyndt ADHD-medicinering jævnligt bedre koncentration og normaliseret adfærd. Det er den ene ting, som får forældre til at synes, at medicineringen er rigtig. Den anden ting er, at ophør med behandlingen giver abstinenser, hvorfor forældrene bestyrkes i troen på, at medicinen virkelig er nødvendig (se [i]Nyhedsbrev nr. 2012-12[/i]).
Kraftigt stimulerende og kropsfremmede stoffer, som ADHD-medicin er, kortslutter imidlertid adskillige normale processer i kroppen, anretter uoprettelig skade og overtager til en vis grad kontrollen over personen. Det fremgår af en australsk undersøgelse af langtidsvirkningerne af ADHD-medicin,* som især fremhæver:
1. Nederlag i skolen: [i]ADHD-diagnosticerede og medicinerede børn har en 10,5 gange forhøjet risiko for at klare sig under gennemsnittet i deres klasse, som bedømt af deres lærer.[/i]
2. Langtidsskade i hjertekarsystemet: [i]Den mest bemærkelsesmæssige observation i undersøgelsen var sammenhængen mellem medicinering med stimulerende stoffer og diastolsk blodtryk (det laveste af de to tal, som angives ved blodtryk), som er forhøjet med 10 enheder (10 mm Hg).[/i]
Derudover viste undersøgelsen, at der ved langtidsbrug af stimulerende medicin ingen afhjælpning er af ADHD-symptomerne. Det er simpelthen umuligt at opretholde den første “positive” effekt af medicinen selv ved forhøjelse af dosis. Man kan ikke permanent medicinere børn til bedre skoleresultater, men man kan ødelægge deres helbred og disponere dem til at blive virkelige narkomaner.
Med de fundne langtidsskader i hjertekarsystemet grundet ADHD-medicin, som minder om skader fra kokainindtagelse, underbygges den uomtvistelige kendsgerning, at ADHD-medicin kemisk er en afart af kokain og amfetamin yderligere.
Der er brug for, at forældre tager de lange briller på, når de overvejer at udsætte deres børn for farlig ADHD-medicin uden positiv virkning på langt sigt. De virkelige årsager til ADHD-lignende symptomer skal ofte findes i kosten eller andre påvirkninger børn udsættes for.
*Kilder:
[a href=”http://www.health.wa.gov.au/publications/documents/MICADHD_Raine_ADHD_Study_report_022010.pdf” target=”_blank”]http://www.health.wa.gov.au/publications/documents/MICADHD_Raine_ADHD_Study_report_022010.pdf[/a]
[a href=”http://speedupsitstill.com/stephen-colberts-endorsement-australian-research-shows-adhd-smart-drugs-dumb-claim” target=”_blank”]http://speedupsitstill.com/stephen-colberts-endorsement-australian-research-shows-adhd-smart-drugs-dumb-claim[/a]