I [i]Nyhedsbrev nr. 2012-9[/i] blev det beskrevet, hvordan en nærmere undersøgelse af ikke-offentliggjorte data fra kliniske undersøgelser af antidepressiver viser, at deres virkning på depression ikke er bedre end placebo, dvs. kalk- eller sukkertabletter. Men der er [i]en[/i] anvendelse, hvor antidepressiver er langt bedre end placebo – det vender vi tilbage til.
Det er et velkendt princip i alle grene af naturvidenskab, at når et system (dvs. et eller andet som kan afgrænses) udsættes fra en påvirkning udefra, så forsøger systemet at modvirke denne påvirkning. Begynder man at gå i bare tæer på et hård underlag, reagerer fødderne ved at danne hård hud for at huden ikke skal slides af. En person, som mister sit arbejde og dermed indstrømningen af penge, vil typisk reagere ved at reducere sin udstrømning af penge, dvs. sine udgifter. Hvis en bæk blokeres af en bævers dæmning, vil bækken tørre ud og vandet finde andre veje. Modsat vil et vandløb, som pludselig udsættes for et skybrud, gnave af bredden, så den forøgede vandmængde bedre kan strømme igennem. En kemisk ligevægt mellem forskellige stoffer, som udefra tilføres endnu mere af et af disse stoffer, vil reagere ved at forskyde ligevægten, således at den samlede mængde af det tilførte stof falder.
Hvad sker der så, hvis kroppen tilføres et psykiatrisk lægemiddel, som trænger ind i hjernen? Lykkepiller f. eks. er tilsigtet til at øge funktionen af hjernens eget signalstof serotonin ved at hindre dette stofs genoptagelse på ydersiden af nerveceller, således at serotonin-koncentrationen udenfor holdes kunstigt højt. Derfor vil hjernen reagere ved at gøre, hvad den kan for at reducere koncentrationen af serotonin hen i retning af det normale. Opretholdes indtagelse af lykkepiller over længere tid vil kroppen således vænne sig til ikke at producere så meget serotonin selv og de nervestrømme, som udløses, når serotonin genoptages i nerveceller, vil begynde at “tørre ud”.
Disse mekanismer er baggrunden for de varige forandringer i hjernen, som sker gennem længerevarende indtagelse af lykkepiller eller anden psykofarmaka. De forandringer forklarer ligeledes, hvorfor det er så svært at stoppe med lykkepille-indtagelse og hvorfor mange føler, at deres tilstand forværres ved ophør med lykkepiller. Kroppen har indrettet sig på at modtage disse kemikalier og når de så ikke længere tilføres, er der en helt ny situation, som kroppen er helt uforberedt på. Den forandrede hjerne er uden psykofarmaka blevet et fysisk problem, og fysiske problemer har psykiske konsekvenser i varierende grad. Resultatet er, at lykkepiller hurtigt fanger folk i et afhængighedsforhold og effektivt forværrer depression, fordi forandringerne i hjernen pågår så længe lægemidlerne indtages.
Disse forhold illustreres af kliniske data, som viser, at tilbagefaldsraten for patienter behandlet med antidepressiver er 44,6 % sammenlignet med 24,7 % for en tilsvarende patientgruppe behandlet med placebo. Med andre ord gøder indtagelse af antidepressiver jorden for fremtidige depressioner. En anden undersøgelse i den amerikanske stat Minnesota slog fast, at kun 4,5 % ud af 20.000 patienter behandlet med antidepressiver var i bedring efter 12 måneder, hvilket indikerer, at de var blevet kronisk ramt af depression i løbet af behandlingen og sandsynligvis som resultat af den. Det vil sige, at antidepressiverne i virkeligheden har fungeret som [i]depressiver[/i].
Forandringerne i hjernen som følge af psykofarmaka er grunden til, at deres indtagelse faktisk kan betegnes som en kemisk udgave af Det hvide snit, hvor nervebaner skæres over ved et kirurgisk indgreb. Lykkepiller eksempelvis blokerer i stil med bæverne strømmene i nervebanerne, hvis effekt ligner det helt at skære dem over. Tilsvarende er elektrochok en elektrisk udgave af Det hvide snit.
Psykiatere vedstår åbent, at de ikke kender eller forstår grundlaget for psykiske sygdomme og derfor beskæftiger sig med symptombekæmpelse. Symptombekæmpelse kan i mangel på helbredelse måske tolereres, hvis patienterne fik det bedre og bivirkningerne var moderate, men situationen med psykofarmaka er, at folk faktisk betaler for brugen af dem med deres liv.
Kilde: [a href=”http://www.huffingtonpost.com/dr-peter-breggin/antidepressants-long-term-depression_b_1077185.html” target=”_blank”]http://www.huffingtonpost.com/dr-peter-breggin/antidepressants-long-term-depression_b_1077185.html[/a]