Som udgangspunkt er det sympatisk, at syge borgere skal tilbydes hurtig udredning af deres sygdomme, men en egentlig diagnosegaranti skaber stress i sundhedsvæsenet og øger risikoen for skæbnesvanger fejldiagnosticering, specielt i samspil med TERM-modellen. I denne model er det i forvejen foruroligende, at udredningen automatisk bliver af psykiatrisk karakter, hvis en lidelse af lægen ikke umiddelbart kan diagnosticeres som somatisk betinget.
Lægges der derfor en tidsbegrænsning på udredningen ind i form af en diagnosegaranti, må man frygte en falsk stigning i antallet af psykiatriske diagnoser, hvorved man gør de ramte patienter en dobbelt bjørnetjeneste, idet deres egentlige lidelse forbliver ubehandlet og de udsættes for et ubehageligt og risikofyldt psykiatrisk forløb.
Psykiatrien er kontroversiel, ikke mindst fordi der blandt psykiatere tilsyneladende mangler en bevidsthed om konsekvenserne af psykiatrisk fejlbehandling og om hvor belastende en psykiatrisk behandling er i sig selv. Patienter bliver fanget i det psykiatriske system, idet psykiatere ved en fejlslagen behandling typisk så blot følger op med en anden type psykofarmaka eller elektrochok med nye parametre. Alene den somatiske nedbrydning gennem psykofarmakas bivirkninger på kroppen er næsten en garanti for, at et langvarigt ophold i det psykiatriske system fører til en forværring af patienters tilstand og en betydeligt forkortet livstidsforventning.
Vi vedlægger en dvd som underbygger denne tese ved at vise hvor hård og belastende psykiatrisk behandling er og som også udstiller det videnskabelige grundlag bag psykiatri. Den er tidligere blevet distribueret til udvalgte danske læger og en kommentar fra en af disse læger fremgår af Bilag 1.
Vi indgår gerne i dialog om indholdet af dette materiale eller relaterede emner.
Med venlig hilsen
MMK