I december 2017 havde den kendte psykiatrikritiker, som selv er uddannet psykiater, Peter Breggin i sit radioprogram besøg af psykolog og lærer Michael Corrigan.* I den forbindelse spurgte Corrigan Breggin om, hvad de tre vigtigste kendsgerninger, man bør vide om psykofarmaka, er. Her er Breggins svar:
[b]Psykofarmaka er neurotoxiner[/b] ([i]neuro: vedrørende nervesystemet, toxin: giftstof[/i]). De forgifter hjernen, beskadiger hjerneceller og forårsager alvorlige kemiske ubalancer og potentiel biologisk kaos. På grund af at de psykiatriske medicinalfirmaer designer dem til at krydse blod-hjerne-barrieren og til at hæmme bestemte neurotransmitter-systemer [systemer til overførsel af nerveimpulser], er alle psykofarmaka stærke neurotoxiner. De kan ikke “fikse” biokemiske ubalancer, fordi der ingen biokemiske ubalancer er i hjernerne på bekymrede og lidende personer; og mere specifikt fordi de i laboratoriet er skræddersyede til at afbryde hjernefunktioner og ikke til at fikse dem. Som neurotoxiner er de skadelige for hjernen lige fra den første dosis. De kan udløse tragisk adfærd, såsom selvmord og vold tidligt i behandlingen, og forårsager typisk hjerneskade og apati efter længere behandling.
[b]Psykofarmaka “virker” ved at skade din hjerne og sind (det hjerne-invaliderende princip)[/b]. Som enhver anden form for hjerneskade kan nogle psykofarmaka udløse beruselse eller en følelse af at være høj; men de forårsager alle følelsesmæssig afstumpethed og tab af kontakt med en selv og andre. De får mennesker til at tage mindre vare på deres eget og andres liv. De udløser disse virkninger ved at infiltrere hele hjernen, idet de reducerer overordnede funktioner som eksempelvis de superfølsomme basalganglier, det limbiske system, temporallapperne og frontallapperne.
[b]Psykofarmaka skjuler deres skadelige virkninger fra dig (medicinsk tryllebinding)[/b]. De fleste misbrugere af alkohol, hash, kokain eller anden narko er de sidste til at vide, hvor meget de skades eller skader andre, når de er “påvirkede”. Nogle mennesker insisterer på, at disse neurotoxiner hjælper dem, selvom den væsentligste langtidsvirkning er reduceret bevidsthed, opfattelsesevne eller følelse. Det samme er i særlig grad tilfældet med psykofarmaka, fordi de psykiatriske medicinalfirmaer skræddersyr dem til at angribe og afbryde vigtige neurotransmitter-systemer, såsom dopamin og serotonin. Folk på psykofarmaka undervurderer ofte skadevirkningerne og overvurderer enhver god virkning. Det er “medicinsk tryllebinding”.
Disse tre principper for neurofarmakologi (Farmakologi: studiet af lægemidlers egenskaber og virkning på krop og sind) – [i]neurotoxicitet, hjerneinvaliderende virkninger og medicinsk tryllebinding [/i]- er grundlaget for forståelse af, hvordan psykofarmaka faktisk påvirker hjernen og sindet, og hvorfor man bør undgå dem.
Omgangen med psykofarmaka bliver kun værre af, at de alle kan forårsage abstinenssymptomer. Nogle af dem er ligefrem afhængighedsskabende, såsom stimulanserne, der gives til børn mod “ADHD” og de beroligende midler mod angst og søvnløshed til voksne. Andre psykofarmaka, som ikke skaber trang, såsom lykkepiller og antipsykotiske midler, kan forårsage så meget følelsesmæssig ravage og lidelse under nedtrapning, at folk lider forfærdeligt, når de prøver at stoppe med at tage dem.
Adskillige undersøgelser bekræfter, at psykofarmaka skader mere end de gavner og ganske enkelt bør undgås. Undersøgelser viser også, at medicinfrie tilgange er effektive; de omfatter bl.a. psykoterapi samt forbedring af helbredet gennem positive anskuelser, motion og ernæring.
*[a href=”https://www.madinamerica.com/2017/12/the-three-most-important-facts-about-psychiatric-drugs/” target=”_blank”]https://www.madinamerica.com/2017/12/the-three-most-important-facts-about-psychiatric-drugs[/a]
Ordforklaringer:
[b]Basalganglier[/b] eller [b]basalkerner[/b] er områder af grå hjernesubstans (nervecellelegemer), der er placeret dybt i hver af storhjernens halvdele.
[b]Det limbiske system[/b] ligger dybt inde i storhjernen på indersiden af tindingelappen og har betydning for vores hukommelse og følelser.
[b]Temporallappen[/b] er et område i hjernen, placeret under frontallappen og isselappen. Den har en bred vifte af funktioner, herunder med behandlingen af visuelle stimuli (såsom analysering af ansigter), hukommelse, følelsesmæssige processer, lugt og hørelse.
[b]Frontallappen[/b], eller [b]pandelappen[/b], er et område i hjernen hos mennesker og andre pattedyr lokaliseret forrest i hver hjernehalvdel. Frontallappen indeholder flest af de dopamin-sensitive neuroner i hjernebarken. Dopaminsystemet er generelt associeret med belønning, opmærksomhed, korttidshukommelsesopgaver, planlægning og motivation.