Påstanden om, at psykiatrien skaber dens egne patienter eller med andre ord faktisk gør mennesker psykisk syge og behandlingskrævende, har man hørt før, men kan det virkelig være sandt?
I psykiatrien fortæller man, at årsagen til psykiske lidelser er kemiske eller elektriske fejl i hjernen. Selvom psykiaterne på ingen måde kan gøre rede for eller dokumentere sådanne årsagssammenhænge lever og ånder de alligevel for de “nærliggende” løsninger, nemlig at formodede kemiske fejl i hjernen skal bekæmpes med psykofarmaka og elektriske fejl med elektrochok.
Vi skal her ikke opstille en alternativ teori for psykiske lidelser, men blot beskrive en plausibel årsagssammenhæng for hvordan psykisk udfordrede mennesker må formodes at få det værre af de “behandlinger”, de typisk udsættes for.
Døm selv: Er det ikke en sandhed, at psykisk udfordrede mennesker får det værre, hvis de udsættes for eller påtvinges noget, de ikke kan lide eller protesterer imod? Det ultimative i den henseende inden for psykiatrien er bæltefiksering, tvangsmedicinering eller andre former for overgreb, hvor patientens egen vilje fuldstændig overtrumfes og tilsidesættes.
En artikel på videnskab.dk i år har overskriften*:
[i]Når retspsykiatriske patienter, som lægges i bælte, kæmper imod og reagerer med vrede, er det med til at gøre bæltefikseringen længere, viser ny dansk forskning. Patienterne ender i en såkaldt ‘bæltefikseringsspiral’.[/i]
Den kendsgerning må siges at underbygge vores sandhed ovenfor. Artiklen indeholder faktisk også en meget præcis konklusion: [i]”Bæltefiksering gør patienter mere syge”.[/i]
Vores overskrift er heller ikke helt ved siden af, da bæltefiksering ifølge den nye forskning forlænger opholdet på den psykiatriske institution, så dermed stiger det gennemsnitlige antal af indlagte psykiatriske patienter.
Man må forvente og forstå patienters vrede og modstand mod overgreb og tvang, som en helt naturlig reaktion.
Lad os se på et andet eksempel på vores sandhed. En elev, som i stor grad er kommet bagefter i indlæringen i skolen, vil ikke kunne følge klasseundervisningen og vil derfor slet ikke have lyst til at være i klassen. Klasseundervisningen er fuldstændig spildt for denne elev og hans selvtillid nedbrydes sandsynligvis mere og mere. Det kan blive uudholdeligt og eleven kan typisk reagere med åbenlyse frustrationer, manglende fokus og forstyrrelse af undervisningen. Alt dette hænger sammen med, at eleven ikke ønsker at være, hvor han eller hun er, hvilket igen bunder i, at skolen på et tidligere tidspunkt har svigtet denne elev.
Hvad kalder psykiatrien elevens frustrationer, manglende fokus og forstyrrelse af undervisningen, og hvad er psykiatriens løsning? Svaret på første spørgsmål er “ADHD-symptomer” og svaret på det andet er amfetamin-lignende ADHD-medicin. Medicinen kan måske kortvarigt mindske “symptomerne”, så eleven bliver en mindre pestilens for sine omgivelser, men den kan naturligvis ikke lære eleven, det vedkommende tidligere ikke forstod i undervisningen, dvs. den egentlige årsag til adfærden.
ADHD-medicin tjener således ikke eleven, men hensætter ham eller hende i en amfetamin-afhængighed, som måske aldrig stopper.
[a href=”*http://videnskab.dk/kultur-samfund/retspsykiatri-vrede-og-frygt-forer-til-baeltefikseringer-i-manedsvis” target=”_blank”]http://videnskab.dk/kultur-samfund/retspsykiatri-vrede-og-frygt-forer-til-baeltefikseringer-i-manedsvis[/a]