I forretningsverdenen er innovation en af nøglerne til succes – der skal hele tiden findes på nye produkter eller nye måder at sælge produkterne til nye eller eksisterende kunder. Man taler om produktinnovation, når nye produkter opfindes, og om markedsinnovation, når der opfindes nye måder til at fremme salget af eksisterende produkter.
Her i sommer blev der sat en helt ny standard for markedsinnovation inden for psykiatri, som ryddede mange forsider og blev tophistorie på flere landsdækkende tv-stationer i USA.
For godt ti år siden indførte sundhedsmyndighederne i USA (FDA) en såkaldt Black Box Warning på pakker med antidepressiver eller lykkepiller (en advarsel i en sort-indrammet boks, som den også kendes fra cigaretpakker i Danmark), om at de øger risikoen for selvmord blandt børn og unge brugere af disse medikamenter. En sortboks-advarsel er den kraftigste og mest alvorlige advarsel mod bivirkninger af lægemidler overhovedet, så den har altid været en torn i øjet på de medicinalfirmaer, der fremstiller denne type psykiatrisk medicin.
Tidligere i år fik psykiatrien så den meget innovative ide, at man fremsætter den modsatte påstand, nemlig at sortboks-advarslen på lykkepille-pakkerne fører til flere selvmord, fordi den afholder psykiatriske patienter fra at tage lykkepillerne af frygt for, at de skal begå selvmord. Deri er underforstået en anden psykiatrisk påstand, nemlig at psykiatrisk behandling nedsætter risikoen for selvmord blandt deprimerede.
Lundbecks administrerende direktør, Ulf Wiinberg, var ude i samme ærinde i P1 Business den 12. maj 2011, hvor han påstod, at lykkepiller mindsker antallet af selvmord hos børn og unge. Derpå fulgte journalisten op med at spørge, hvorfor der så blev advaret mod det stik modsatte på indlægssedlerne til medicinen, nemlig forøget risiko for selvmord. Den modstrid undveg Ulf Wiinberg ved at fortsætte i samme spor og udtrykke en forventning om, at indlægssedlerne ville blive ændret af myndighederne.
Ulf Wiinberg er imidlertid en ren søndagsskoleelev i sammenligning med det, der udgør et stærkt kandidatur til årets psykiatriske innovationspris.
“Forskere” fra de ypperste dele af den amerikanske medicinske universitetsverden laver en undersøgelse af lykkepilleforbrug og selvmord før og efter FDA begyndte med sortboks-advarslen på lykkepille-pakkerne. Man skriver en artikel om undersøgelsen og lykkes med at få den optaget i det meget velansete medicinske tidsskrift BMJ (British Medical Journal).[sup]1[/sup] Der udsendes sammen med offentliggørelsen i BMJ en pressemeddelelse fra et af de fineste universiteter, Harvard University, som fremhæver undersøgelsens bemærkelsesværdige resultater, om at sortboks-advarslerne har ført til en markant stigning i antallet af selvmord. Pressen sluger historien, som udgør en potentiel skandale for sundhedsmyndighederne, og den bliver forside-historie på aviser og dækkes i nyhederne på de store tv-kanaler. Andre “forskere” og interessenter fra psykiatrien følger op med støtteskrivelser, som kræver, at FDA straks fjerner sortboks-advarslen fra lykkepille-pakkerne i “de psykiatriske patienters interesse”. Interesseorganisationer til forebyggelse af selvmord og andre begynder også at komme på banen i en voksende bølge til gavn for omsætningen i den psykiatriske medicinalindustri.
Alt i alt et fremragende stykke markedsførings-arbejde fra den psykiatriske medicinalindustri, men det viste sig hurtigt, at artiklen i det fine tidsskrift var manipulerende og misvisende.[sup]2,3[/sup] Var der nogen, der fik røde ører over denne for anstændige mennesker pinlige historie? Jo, måske, men den psykiatriske medicinalindustri står mere eller mindre uplettet tilbage, fordi den ikke optrådte direkte i kampagnen, og kampagnen har sandsynligvis stadig en positiv virkning på salget af lykkepiller.
Det er nemlig sådan, at den deprimerede patient nok kun forstår den første overskrift om, at sortboks-advarslen på lykkepille-pakkerne afholder deprimerede fra at indtage lykkepiller og derfor øger deres risiko for selvmord. Det samme gælder sikkert også for den travle praktiserende læge, der udskriver lykkepille-recepter og ikke har tid til at sætte sig ind i og forholde sig kritisk til videnskabelige artikler. Dermed er det den oprindelige misvisende påstand, der overlever de steder, hvor omsætningen skabes for den psykiatriske medicinalindustri.
Kan det tænkes, at det er den psykiatriske medicinalindustris dollarsedler, som har banet hele vejen til at få den falske, men omsætningsfremmende, påstand plantet hos praktiserende læger og patienter? Det ved vi ikke noget om og en klarlægning af dette ville kræve, at der blev kigget på de involverede personers forbindelser til medicinalindustrien.
Det er imidlertid ikke første gang, at den psykiatriske medicinalindustri lykkes med at plante en usand omsætningsfremmende påstand hos de mulige aftagere af deres medicin. Det mest kendte eksempel er historien om den kemiske ubalance i hjernen, som ikke er opfundet af hjerneeksperter men af marketingfolk hos firmaet Eli Lilly. [b][i]Alle[/i][/b] hjerneeksperter vidste fra starten af, at påstanden var usand, men den var særdeles nyttig, når fru Jensen skulle overbevises om at tage lykkepiller mod sine forskellige bekymringer.
Kilder:
1) [a href=”http://www.bmj.com/content/348/bmj.g3596/rr/762487″ target=”_blank”]http://www.bmj.com/content/348/bmj.g3596/rr/762487[/a]
2) [a href=”http://www.bmj.com/content/348/bmj.g3596″ target=”_blank”]http://www.bmj.com/content/348/bmj.g3596[/a]
3) [a href=”http://www.madinamerica.com/2014/08/doctor-munchausen-and-sense-about-science/” target=”_blank”]http://www.madinamerica.com/2014/08/doctor-munchausen-and-sense-about-science/[/a]