I dagens lægevidenskab lægges der stor vægt på, at der foreligger evidens eller bevis for de forventede resultater af behandlinger eller lægemidler. Det er naturligvis en god ting, at behandlinger og medicin er blevet grundigt undersøgt eller testet og er veldokumenterede før de anvendes bredt på patienter. Det giver den største patientsikkerhed og sikrer, at kun virkningsfulde behandlinger med acceptable bivirkninger kommer i anvendelse.
Psykiatrien ynder at kalde sig et lægevidenskabeligt speciale og ønsker følgeligt selv, samt pålægges af lægemiddelmyndigheder, at basere psykiatriske behandlinger på evidens. Det foregår oftest ved, at den psykiatriske medicinalindustri gennemfører kliniske undersøgelser af psykofarmaka, de ønsker på markedet. Psykiatrien bygger derefter på evidensen produceret af den psykiatriske medicinalindustri og validerer den typisk gennem lønnede konsulentjobs eller sponsorater fra denne industri.
Kliniske undersøgelser af psykofarmaka producerer imidlertid ikke resultater, der kan anvendes som evidensbaseret viden i behandling af psykiatriske patienter. Det drejer sig i stedet om, hvad der kan betegnes evidens-biaseret viden.[sup]1)[/sup] Sådan viden kommer i stand ved, at undersøgelsens ledere på forhånd “kender” eller på forhånd har besluttet, hvilke resultater undersøgelserne i store træk skal føre til.
Produktion af evidens-biaseret viden kræver en ekstraordinær indsats både i forbindelse med forberedelsen af undersøgelserne og ved forarbejdningen af undersøgelsernes resultater. I forberedelsesfasen er der særlig opmærksomhed på at formulere spørgsmålene til patienterne på en sådan måde, at risikoen for svar ude af trit med undersøgelsens hensigt minimeres, dvs. at “forkerte” svar så vidt muligt undgås. I forarbejdningen af undersøgelsens data lægges der særlig vægt på at gruppere patienternes svar, således at eventuelle “forkerte” svar overskygges af “rigtige” svar. I den sammenhæng kan det også være formålstjenligt at omdefinere ord eller bruge mindre stødende udtryk med tanke på hensigten med undersøgelsen.
Nu kan man spørge sig selv, om psykiatrien er konsekvent i anvendelsen af evidens-biaseret viden eller der måske findes psykiatriske behandlingsformer eller psykofarmaka, der bygger på evidensbaseret viden. Al tilgængelig viden og indsigt, både historisk og nutidig, tyder dog på, at psykiatrien og hele dens væsen er så godt som 100 % evidens-biaseret.
Eksempelvis har den psykiatriske medicinalindustri og psykiatrien over de seneste ca. 30 år solgt resultaterne af kliniske undersøgelser af lykkepiller som fremragende og et stort fremskridt i behandlingen af depression. Lige præcis det var hensigten med at gennemføre undersøgelserne og både forberedelsesfaserne og den efterfølgende databehandling støttede denne hensigt. Det er helt i tråd med principperne for produktion af evidens-biaseret viden. Et kendetegn ved brugere af evidens-biaseret viden er også, at de vedbliver at henholde sig til den evidens-biaserede viden, selv når der dukker evidensbaseret viden op, der er i modstrid med den evidens-biaserede.
Angående lykkepiller har flere omfattende efterfølgende granskninger af de kliniske undersøgelser vist, at det eneste sikre ved lykkepillerne er deres bivirkninger og at de reelt ikke virker mod depression men faktisk skader patienterne. Senest er en meget stor dansk undersøgelse af lykkepiller nået frem til den konklusion, men førende danske psykiatere vedbliver at henholde sig til deres evidens-biaserede viden.[sup]2)[/sup]
Det betyder, at lykkepiller stadig anvendes i stor stil til behandling af depression i Danmark. Desværre griber Sundheds(for)styrelsen ikke ind og kommer til bunds i lykkepillernes sande virkning. Den styrelse lader sig i bedste fald besnære af tilsyneladende overbevisende evidens-biaseret viden. I værste fald er styrelsen simpelthen ikke sin opgave voksen eller måske er indflydelsen fra producenterne af den evidens-biaserede viden for overvældende.
1) Politikens Nudansk Ordbog: bias: forudindtagethed mod nogen eller noget = FORUDINDTAGETHED, PARTISKHED, FORDOM, det at et enkelt element får langt større betydning end andre = SLAGSIDE.
2) [a href=”http://videnskab.dk/krop-sundhed/nyt-studie-lykkepiller-har-ingen-effekt-paa-depression” target=”_blank”]http://videnskab.dk/krop-sundhed/nyt-studie-lykkepiller-har-ingen-effekt-paa-depression[/a]
[a href=”https://www.b.dk/nationalt/ny-forskning-lykkepiller-goer-mere-skade-end-gavn” target=”_blank”]https://www.b.dk/nationalt/ny-forskning-lykkepiller-goer-mere-skade-end-gavn[/a]
[a href=”http://www.sondagsavisen.dk/sundhed/2017-02-10-ny-forskning-lykkepiller-gor-mere-skade-end-gavn/” target=”_blank”]http://www.sondagsavisen.dk/sundhed/2017-02-10-ny-forskning-lykkepiller-gor-mere-skade-end-gavn/[/a]