Man skal altid glæde sig, når videnskaben gør fremskridt og bliver klogere, for det betyder jo nye muligheder for alt fra nye teknologiske løsninger til nye og bedre måder at behandle sygdomme på. Men hvad nu, hvis et fag hårdnakket har påstået noget, uden at der var noget videnskabeligt grundlag for det, så påstanden kunne være forkert?
Hvis faget havde en vis autoritet og indflydelse i samfundet, ville ganske almindelige mennesker måske ikke tænke så meget over manglende dokumentation, men i stedet at autoriteten bag påstanden nok var klogere end en selv, så påstanden kunne være rigtig.
Men hvad nu hvis det samme fag pludselig stod frem og påstod, at tingene nu forholdt sig stik modsat af, hvad man først havde påstået. Forhåbentlig vil de fleste mennesker så tænke, at man ikke kan stole på menneskene i det fag.
Faget, der her er tale om, er psykiatri, og ovenstående illustrerer dets vilkårlighed. Psykiatriske påstande, diagnoser, ja i det store hele alt i det fag, er uden videnskabeligt grundlag og fremkommer typisk ved demokratiske afstemninger på psykiatrikongresser, hvor flertallet bestemmer, hvad man skal påstå med hensyn til hvordan et eller andet er eller forholder sig. Det er vilkårlighed af værste skuffe.
Et af de helt store salgstricks opfundet i medicinalfirmaet Eli Lillys marketingafdeling er, at diverse psykiatriske sygdomme, så som depression, social fobi eller angst, skyldes underskud af signalstoffet serotonin i hjernen. Det trick var ideelt til markedsføring af selskabets lægemiddel Fontex/Prozac, som øger mængden af serotonin i hjernen. Alle fagfolk vidste godt, at påstanden ikke havde hold i virkeligheden, men den er uhyre effektiv, når den fortælles til en patient med et psykisk problem. Patienten stoler på lægen eller psykiateren og begynder normalt at tage lægemidlet.
Eli Lilly og andre psykiatriske medicinalfirmaer har tjent styrtende på lykkepiller med den påstand og slipper tilsyneladende af sted med på den måde at have bedraget patienter med psykiatriske diagnoser.
Tro det eller lad være, nu har svenske forskere ved Uppsala Universitet konkluderet, at social fobi eller angst skyldes for meget serotonin i hjernen.* De siger, at jo større overskuddet af serotonin er i hjernen, desto mere angst bliver personen.
Tænk så på, at man har bruger lykkepiller til “behandling” af social fobi og angst – det fører ifølge de svenske forskere til, at patienterne bliver endnu mere angst. Det kan man da kalde en bivirkning.
Forskerne holder sig ikke tilbage i vurderingen af deres opdagelse: [i]”Opdagelsen er et stort fremskridt, når det gælder at kortlægge forandringer i hjernens kemiske budbringere hos personer, der lider af angst”.[/i]
Hvad sker der så nu? Vil psykiaterne stoppe med at give lykkepiller til patienter med social fobi eller angst nu hvor svenske forskere har fundet frem til at lykkepiller har den stik modsatte virkning af det ønskede? Næppe, vi vil nok snarere se, at de svenske opdagelser forbigås i tavshed eller at den psykiatriske medicinalindustri prøver at så tvivl om gyldigheden af de svenske resultater.
Hvor om alting er, så illustrerer historien ovenfor hvor gennemsyret psykiatrien og den psykiatriske medicinalindustri er af vilkårlighed, ligegyldighed med hensyn til menneskeskæbner og et ikke-eksisterende etik-niveau.
[a href=”http://www.uu.se/press/pressmeddelanden/pressmeddelande-visning/?id=2768&area=3&typ=pm&lang=sv” target=”_blank”]http://www.uu.se/press/pressmeddelanden/pressmeddelande-visning/?id=2768&area=3&typ=pm&lang=sv[/a]