To ting, som statistisk tilsyneladende hænger sammen, behøver ikke nødvendigvis at have noget med hinanden at gøre, men det er dog altid værd at overveje – også selv om det ved første øjekast virker usandsynligt. Hvordan kan der være en sammenhæng mellem en speciel madkultur og en psykiatrisk diagnose, ADHD?
ADHD-diagnosen stilles af en psykiater eller en anden læge og er udelukkende baseret på adfærdskarakteristika beskrevet i den psykiatriske håndbog DSM-IV. Denne tekst til vejledning i at stille ADHD-diagnosen er til brug for fagfolk, men heldigvis findes der en lettere tilgængelig version fra ADHD-foreningen i Danmark i publikationen “Voksne med ADHD”. Adfærdskarakteristikaene spænder bredt, men kan sammenfattes under at være distræt, have ild i bagdelen og/eller være for ivrig. Den slags kan ske for alle mennesker, hvorfor psykiaterne bruger en grænseværdi og opererer med betingelser om sammenfald af flere symptomer over en periode. Grænseværdien for psykiaterens subjektive skøn er defineret ved, at adfærden skal være “utilpasset og i uoverensstemmelse med barnets udviklingsniveau”. Hvornår det er tilfældet er op til den enkelte psykiater at vurdere og psykiaterne er ikke altid enige i diagnoserne.
Økologiske fødevarer er dyrket uden brug af pesticider eller andre natur-fremmede kemikalier, hvilket betyder, at disse fødevarer har et betydeligt lavere indhold af stoffer, som er skadelige for kroppen. Det er en gevinst på to fronter, dels at kroppen får tilført næring og brændstof i ren form, og dels at den stress, som udløses i kroppen som følge af fremmede og potentielt skadelige kemikalier, undgås.
Før der kan konkluderes noget på, hvorfor der tilsyneladende er så få tilhængere af økologiske fødevarer blandt forældre, som har børn på Ritalin eller anden ADHD-medicin, er der selvfølgelig brug for en mere dybdegående undersøgelse, men et skud fra hoften ville være, at der grundlæggende er to årsager:
1) Forældre, som er tilhængere af økologiske fødevarer, tillader simpelthen ikke, at deres poders kroppe forurenes med psykiatriske kemikalier, som strukturelt og funktionelt ligner kokain og amfetamin. Dette er helt uafhængigt af, hvorvidt disse børn genetisk skulle være mere eller mindre disponerede for ADHD end børn, som ikke får økologiske fødevarer.
2) Det er den sunde kost og fraværet af kropsfjendtlige kemikalier, som gør udslaget. Dette er faktisk helt i tråd med en nylig hollandsk undersøgelse, som viste, at i over halvdelen af tilfældene i en gruppe af ADHD-diagnosticerede børn forsvandt ADHD-symptomerne ved en kostomlægning.
ADHD-medicin er kropsfjendtlige kemikalier og kroppen reagerer på dem på de måder, som kommer til udtryk gennem medicinens bivirkninger.
Gid nogen ville lave en seriøs dansk undersøgelse af ADHD-børns kostvaner! En sådan undersøgelse vil næppe finde støtte fra medicinalindustrien eller ADHD-foreningen, men det virker indlysende, at dårlig ernæring fremkalder stress i kroppen og symptomerne på sådan stress kan faktisk være præcis de samme som de ADHD-symptomer, psykiaterne diagnosticerer ud fra. I så fald har forældre til børn i risikozonen for ADHD mere brug for at tale med en ernæringsekspert end en psykiater.