I psykiatrien og den psykiatriske medicinalindustri er marketingfolk og lobbyister særdeles vellønnede, hvilket absolut ikke er uden grund. Faktisk udretter de mod svære odds intet mindre end mirakler – ikke blot engang imellem, men faktisk på så godt som daglig basis.
Næppe nogen anden profession end psykiatrien er gennem historien lykkedes med at få en myndighedslicens efter devisen “gør det så godt I kan” og tag jer af de sindssyge, så skal vi nok støtte jer. Normalt er myndighedslicenser ledsaget af resultatkrav og kvalitetskontrol, men ikke inden for psykiatri. Kvalitetskrav er i psykiatrien begrænset til overholdelse af behandlingsprocedurer og retningslinjer udarbejdet af psykiaterne selv uden skelen til opnåede resultater eller helbredelsesmål.
Hvor stort et fænomenalt marketingmæssigt mesterstykke fra psykiatriens side dette er, er på ingen måde tilnærmelsesvist anerkendt i den brede befolkning. Det kan formodes at skyldes manglende bevidsthed eller oplysning om endog meget uheldige behandlingsresultater i psykiatrien op igennem historien og hvilke topprofessionelle marketingindsatser det i det lys så har måttet kræve for at opretholde myndighedsbevillingen.
Hvis det så blot forholdt sig sådan, at psykiaterne var uduelige og psykiatrisk medicin virkningsløs, så kunne man sige, at det lykkes marketingfolkene og lobbyisterne at sælge varm luft eller ingenting, men psykiatrisk behandling er livsfarlig og den psykiatriske medicinalindustri udøver decideret svindel og organiseret kriminel* adfærd af værste skuffe. Begrebet organiseret kriminalitet dækker over adfærd, som er helt sammenlignelig med mafiaens ageren.
Det er denne sammenligning, der sætter den mirakuløse indsats af psykiatriens og den psykiatriske medicinalindustris marketingfolk og lobbyister i dens rette lys som værende aldeles enestående. Elendige produkter, løgne på samlebånd, lemlæstelse af patienter og massemord i millionskala er det vi taler om, men alligevel lykkes det marketingfolkene og lobbyisterne at få myndighederne til at se bort fra disse forhold, således at denne industri kan fortsætte dens lukrative forretning.
Når medicinalindustriens kriminelle handlinger engang imellem bliver lidt for åbenlyse, er myndighederne jævnligt nødt til at udstede bøder på nogle milliarder kroner i forlig, men disse beløb er et greb i lommen i forhold til profitten fra produkterne, der indgår i kriminaliteten. Derfor kan man ikke engang tale om [i]dummebøder[/i], som normalt er relativt store, men der er nærmest tale om hvad man kunne kalde [i]fjollebøder[/i]. Bøderne er i hvert fald ikke store nok til at ændre noget på medicinalindustriens kriminelle adfærd.
Respekt for psykiatriens og den psykiatriske medicinalindustris marketingfolk og lobbyister – intet under, at deres lønninger er helt oppe i en klasse for sig selv!
*Peter C. Gøtzsche, Dødelig medicin og organiseret kriminalitet: Hvordan medicinalindustrien har korrumperet sundhedsvæsenet.