Ville du tage lykkepiller, hvis du vidste, at de forøger din risiko for at få kræft?
Ville du give dit barn ADHD-medicin, hvis du vidste, at den forøger barnets risiko for at få kræft?
Folk tager psykofarmaka i et håb om at få det bedre, og selvom de måske er bekymrede for medicinen, så tager de den ofte alligevel, når psykiateren eller lægen siger, at bivirkningerne ikke er at regne for noget. Det er en forfærdelig løgn, især for de bivirkninger der først dukker op efter adskillige år. De er i sagens natur ikke del af de undersøgelser, der fører til godkendelse af lægemidler. Landtidsbivirkningerne bliver som regel først kendt efter patentperiodens udløb, hvor der ikke længere kan tjenes store penge på lægemidlerne.
Det er en del af proceduren for godkendelse af lægemidler, at de først skal testes i dyreforsøg, typisk i rotter og mus, hvor man bl.a. observerer, om lægemidlerne har kræftfremkaldende virkninger. Selvom et lægemiddel viser sig at være kræftfremkaldende i rotter eller mus, så er det 100 % sikkert, at det også vil være tilfældet i mennesker. Men generelt kan man dog sige, at hvis et lægemiddel er kræftfremkaldende (carcinogent) i rotter eller mus, så er der en betydelig risiko for, at det også er tilfældet i mennesker.
Betyder det så, at lægemidler, der har vist sig kræftfremkaldende i forsøgsdyr, ikke kommer på markedet? Nej, det gør det ikke. Kræftfremkaldelse (carcinogenicitet) er desværre en ganske udbredt bivirkning ved psykofarmaka og derfor er det ikke noget, der tages større notits af. Her er nogle data fra de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA):
[ul]
[li]63.6 % af antidepressiverne (lykkepiller) er forbundet med carcinogenicitet, især mirtazapine, sertraline (Zoloft, Lustral), paroxetine (Seroxat, Paxil), citalopram (Lundbecks Cipramil, Celexa) and escitalopram (Lundbecks Cipralex, Lexapro), duloxetine (Cymbalta) og bupropion.[/li]
[li]90 % af antipsykotisk medicin er forbundet med carcinogenicitet. [/li]
[li]70 % af benzodiazepinerne (mod angst og søvnløshed) er forbundet med carcinogenicitet, især clonazepam (Rivotril), zolpidem, zaleplon, diazepam (Stesolid), eszopiclone, oxazepam og midazolam.[/li]
[li]25 % af amphetaminerne/stimulanter (ADHD-medicin) er forbundet med carcinogenicitet, især methylphenidate (Ritalin).[/li]
[li]85.7 % af epilepsi-medicin er forbundet med carcinogenicitet. [/li]
Tænk hvis læger og psykiatere var forpligtede til at oplyse patienter om kræftrisikoen ved psykofarmaka før de ordineres, så patienterne fik en mulighed for at sige fra over for sundhedssystemets autoritet.
Psykofarmaka er og bliver giftstoffer, som kan gribe ind i kroppens fine biokemiske balancer på forfærdelige måder.
Et sidste spørgsmål: En ting er at dø af kræft fremkaldt af psykofarmaka, men ville du overhovedet tage psykofarmaka, hvis du vidste, at de sandsynligvis forkorter dit liv med omkring 20 år og i øvrigt forringer din livskvalitet?
Kilder:
[a href=”http://www.madinamerica.com/2015/05/psych-meds-put-49-million-americans-at-risk-for-cancer/” target=”_blank”]http://www.madinamerica.com/2015/05/psych-meds-put-49-million-americans-at-risk-for-cancer/[/a]
[a href=”http://anp.sagepub.com/content/early/2015/04/24/0004867415582231.abstract” target=”_blank”]http://anp.sagepub.com/content/early/2015/04/24/0004867415582231.abstract[/a]