Hvis en bedstemor som lyn fra en klar himmel pludselig går bersærkergang og dræber en anden bedstemor i et “længerevarende og brutalt angreb”, så må man som i utallige lignende tilfælde formode, at morderen har været under psykiatrisk behandling eller tager psykiatrisk medicin.
Det er helt på linje med, hvad High Court in Edinburgh for nylig konkluderede i sagen mod den 61-årige Marlene Torlay, som massakrerede den 59-årige Marie McCracken i sit hjem efter de havde haft en almindelig bedstemorsnak over en kop formiddagste. De to havde været veninder i over 20 år.
Marlene Torlay startede angrebet med at hælde kogende vand ud over veninden og fulgte så op med mindst 22 slag til hovedet med en hammer og en knivsliber.
Efterfølgende lod hun veninden ligge i en stor blodpøl i spisestuen og tog i byen sammen med sin søn, hvor hun fortalte ham, hvad hun havde gjort. Hun var først stoppet, da “der var blod overalt”, men kunne ellers ikke forklare, hvordan hun på den måde havde mistet fatningen. Ved en senere lejlighed fortalte hun, at samtalen på et tidspunkt var faldet på en nabos begravelse, som havde mindet hende om sin egen mands begravelse og gjort hende ilde til mode.
Marlene Torlay var under behandling for depression med Lundbecks produkt Cipramil i meget høj dosering og det blev fremført, at denne medicin ud over forfærdende bivirkninger er forbundet med alvorlige abstinenssymptomer i form af bl.a. forvirring og aggression, selv efter blot at have glemt at indtage en enkelt dosis. Det formodedes, at Marlene Torlay netop havde glemt at tage sin morgendosis den dag hun dræbte veninden.
Omstændighederne med depressionen og medicinen gjorde, at Marlene Torlay ikke blev anset som tilregnelig i gerningsøjeblikket, hvorfor den oprindelige anklage for overlagt mord blev frafaldet og ændret til noget, der svarer til uagtsomt manddrab. Disse for Marlene Torlay tilsyneladende formildende omstændigheder i rettens øjne fik imidlertid de værst tænkelige konsekvenser, idet hun blev dømt til yderligere behandling og vurdering i psykiatrien.
Lykkepiller kan i sig selv være livsfarlige både for en selv og omgivelserne, men er man først blevet vænnet til dem, er det livsfarligt at trappe ud af dem både for en selv og omgivelserne. Men begrænsning af blivende hjerneskader og andre alvorlige bivirkninger kan i sagens natur kun ske ved at stoppe med pillerne. Dog bør nedtrapning på grund af farerne altid og kun ske i samråd med en kompetent læge.
Kilde: [a href=”http://www.scotsman.com/the-scotsman/scotland/accused-s-depression-drug-may-be-behind-killing-1-2905808″ target=”_blank”]http://www.scotsman.com/the-scotsman/scotland/accused-s-depression-drug-may-be-behind-killing-1-2905808[/a]