Irving Kirsch fra den meget ansete Harvard Medical School har afdækket, at lykkepiller i det væsentlige ingen effekt har ud over placebo-effekten. Tim Kendall [i](Nyhedsbrev 2012-9)[/i] har ligeledes afdækket mangel på brugbar virkning. Endelig er Peter Gøtzsche i en bog nået frem til samme konklusion og samtidig beskrevet medicinalindustriens omfattende svindel med kliniske undersøgelser med det formål at få godkendt virkningsløs eller skadelig medicin.
Denne svindel er mulig, fordi medicinalindustrien selv planlægger deres kliniske forsøg og de blot kan se bort fra undersøgelser, som ikke viser de ønskede resultater.
Til at beskrive en depressiv patients tilstand benyttes typisk den såkaldte HAM-D skala (Hamilton Depression Rating Scale), som giver en patient point inden for forskellige følelsesmæssige områder og på det grundlag konkluderer, hvor depressiv vedkommende er. Der bruges to versioner af HAM-D skalaen, som har spørgsmål inden for henholdsvis 17 og 21 områder.
De 17 områder udgøres af:[sup]1)[/sup] 1. Nedsat stemningsleje ([“humørområde”]), 2. Skyldfølelse og selvbebrejdelser, 3. Suicidale [selvmords-] impulser, 4. Indsovningsbesvær, 5. Afbrudt søvn, 6. Søvnforstyrrelser, tidlig morgenopvågning, 7. Arbejde og interesser, 8. Psykomotorisk hæmning [“psykisk langsomhed”], 9. Psykomotorisk agitation [“psykisk hurtighed”], 10. Angst, psykiske komponenter, 11. Angst, somatiske [ang. kroppen] komponenter, 12. Gastrointestinale [mave/tarm] symptomer, 13. Generelle somatiske symptomer, 14. Seksuelle forstyrrelser, 15. Hypokondri (somatisering) [kropsproblemer med psykisk årsag], 16. Sygdomsindsigt, 17. Vægttab.
Ved de enkelte områder er der 3 eller 5 indplaceringsmuligheder, som giver henholdsvis 0,1,2 eller 0,1,2,3,4 point, og jo større det samlede pointtal er, desto mere depressiv er patienten. Det første område, [i]Nedsat stemningsleje[/i], har følgende indplaceringsmuligheder:
0 point: Ikke til stede.
1 point: Let tendens til at være nedstemt, ilde til mode, i dårligt humør.
2 point: Klarere tegn til nedsat stemmeleje; virker moderat nedtrykt, men virker ikke håbløs.
3 point: Stemningslejet kraftigt nedsat, eventuelt ledsaget af nonverbale tegn (f.eks. gråd). Giver udtryk for håbløshed.
4 point: Stemningslejet meget svært nedsat, med klare tegn til håbløshed eller hjælpeløshed.
Nu har en gruppe forskere fra Göteborg[sup]2)[/sup] fundet en forklaring på, hvorfor omkring halvdelen af de kliniske forsøg med lykkepiller finansieret af medicinalfirmaerne (på trods af, at resultaterne typisk i større eller mindre udstrækning er manipulerede) ikke kan påvise bedre virkning af lykkepiller end af placebo.
Forklaringen lyder i sin enkelthed, at de kliniske undersøgelser har evalueret resultaterne ud fra den fulde Hamilton depressionsskala, som disse forskere nu anser som uegnet til formålet. Sagen er nemlig den, at hvis resultaterne reevalueres udelukkende ud fra det første område af Hamilton depressionsskalaen (Nedsat stemningsleje), så ser lykkepiller ud til at have en stærkere positiv virkning end placebo i 29 ud af 32 kliniske undersøgelser, som forskerne har kigget på. Ganske vist udviste placebo i de fleste af undersøgelserne også positiv virkning på baggrund af området (Nedsat stemningsleje), men virkningen var brøkdele af et point under lykkepillernes virkning.
Forskerne konkluderer, at brug af den fulde Hamilton depressionsskala i kliniske undersøgelser med lykkepiller kan have givet et forvrænget billede af deres virkning og bremset udviklingen af nye lykkepiller. Disse forhold håndteres, hvis man blot lærer kun at stille det ene rigtige spørgsmål til patienterne.
Skal man grine eller græde over disse svenske forskere fra to ellers velansete universiteter i G&oumnl;teborg?
I det mindste illustrerer historien psykiatriens vilkårlighed. For eksempel er lykkepiller kendt for at fremkalde selvmordstanker, så det overrasker ikke, at lykkepillernes virkning kommer til at se bedre ud, hvis spørgsmålet om suicidale impulser udelades af de kliniske undersøgelser. Data er taknemmelige og hvis de udvælges med omhu og måske endda manipuleres, så kan de vise præcis det, man på forhånd ønskede, at de skulle vise.
Lad os slutte med et citat[sup]3)[/sup] fra artiklens hovedforfatter, professor Elias Eriksson, og lade det stå til eftertanke:
[i]Vores konklusion er, at det, at den antidepressive virkning af SSRI-lægemidler [lykkepiller] er draget i tvivl, i høj grad er baseret på en uheldig fejlfortolkning af de udførte undersøgelser. Faktisk er det videnskabelige grundlag, for at de udøver en pålidelig antidepressiv virkning, meget stærkt.[/i]
Artiklens titel[sup]2)[/sup] efterlader heller ingen tvivl om, at forfatterne lovpriser lykkepiller uden reservationer, selvom konklusionen kun er baseret på et eneste spørgsmål til patienterne og forfatternes personlige mening, at kun dette ene spørgsmål er relevant: [i]Consistent superiority of selective serotonin reuptake inhibitors over placebo in reducing depressed mood in patients with major depression[/i] (Konsekvent overlegenhed af lykkepiller over placebo i at reducere nedstemthed hos patienter med svær depression.)
Habilitetsoplysning[sup]2)[/sup]: Elias Eriksson has been on advisory boards and/or received speaker’s honoraria from Eli Lilly and H Lundbeck. (Elias Eriksson har været rådgiver og/eller modtaget foredragshonorarer fra Eli Lilly og H Lundbeck.)
Ordliste:
[a href=”http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Psykiatri/hypokondri” targer=”_blank”]Hypokondri[/a]
[a href=”http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Psykiatri/psykomotorik” target=”_blank”]Psykomotorik[/a]
[a href=”http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Medicinens_historie/somatisk” target=”_blank”]Somatisk[/a]
Kilder:
1) [a href=”https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/undersoegelser-og-proever/kalkulatorer/hamilton-17-depressionsskala/” target=”_blank”]https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/undersoegelser-og-proever/kalkulatorer/hamilton-17-depressionsskala/[/a]
2) F Hieronymus, JF Emilsson, S Nilsson og E Eriksson, Molecular Psychiatry (2015), 1-8. [a href=”http://www.nature.com/mp/journal/vaop/ncurrent/pdf/mp201553a.pdf” target=”_blank”]http://www.nature.com/mp/journal/vaop/ncurrent/pdf/mp201553a.pdf[/a]
3) [a href=”http://www.gu.se/omuniversitetet/aktuellt/nyheter/detalj/?languageId=100000&contentId=1306695&disableRedirect=true&returnUrl=http%3A%2F%2Fwww.gu.se%2Fenglish%2Fabout_the_university%2Fnews-calendar%2FNews_detail%2F%2Fare-antidepressants-more-effective-than-usually-assumed-.cid1306695″ target=”_blank”]http://www.gu.se/omuniversitetet/aktuellt/nyheter/detalj….[/a]