Et tidligere nyhedsbrev (nr. 2013-2) havde titlen [i]Fornægtelse af fakta ved omdefinering af ord i psykiatrien[/i] og beskrev hvordan det almindelige danske ord afhængighed er blevet givet en ny definition i psykiatrien og medicinalindustrien for at patienter ikke skal blive afskrækket af medicinen. De fleste ville jo tænke sig om en ekstra gang, før de begynder at tage en medicin, som skaber afhængighed og som næsten er umulig at stoppe med, når man først er startet.
Der er to trin til at komme væk fra det markedsføringsmæssigt afskrækkende ord [i]afhængighed[/i]. For det første skal fænomenet gøres upersonligt, dvs. væk fra at handle direkte om personen og hans helbred, som afhængighed gør. Dernæst skal der indføres et nyt ord, som almindelige mennesker slet ikke kender og derfor ikke kan forholde sig til eller blive afskrækket af.
Det nye ord er seponering eller seponeringssyndrom. Ordet seponere betyder “at ophøre med”, eller mere præcist “at ophøre med en medicin”. Ordet syndrom betyder “en bestemt samling af træk som tilsammen er typiske for en sygdom, en krise el. en anden tilstand”.
Læg mærke til den store forandring i beskrivelsen af præcis det samme fænomen. En person, som prøver at stoppe med lykkepiller får det aldeles forfærdeligt i form af så voldsomme abstinenser, at vedkommende typisk vælger at fortsætte med pillerne som den eneste udvej ud af det fysiske og psykiske abstinenshelvede. Det er den tilstand, der ikke må hedde afhængighed, men i stedet for betegnes seponeringssyndrom, som folk ikke umiddelbart forstår, men alle abstinenserne er præcis de samme. Ordet [i]afhængighed[/i] sætter fokus på patienten, hvorimod [i]seponering[/i] sætter fokus på medicinen, hvilket er langt mere tolerabelt marketingmæssigt.
Det gør en kæmpe forskel, hvilken af tre kommunikationer en læge giver en patient:
1) Den ærlige: Du kan blive dybt afhængig af disse lykkepiller og få ganske forfærdelige fysiske og psykiske abstinenser, hvis du senere prøver at stoppe med pillerne.
2) Den uforståelige og vildledende: Der er et seponeringssyndrom forbundet med lykkepiller, men det kan mildnes ved langsom nedtrapning, så det er ikke noget at være bekymret for.
3) Den tavse: Lægen siger intet som helst om problemet.
Det eneste ansvarlige valg er 1), men det hører man desværre så godt som aldrig om.