• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
MMK

MMK

Vi undersøger og afslører psykiatriens overgreb på menneskerettighederne

  • MENNESKERETTIGHEDER
  • OM PSYKIATRI
  • VIDEOFILM
  • ANMELD OVERGREB
  • OM MMK

Når etik byder Raben Rosenberg at give elektrochok

7 November 2017 by

Motivation til at gøre et eller andet er en interessant størrelse. Man kan gøre noget, fordi man synes, det er en god ide, man bliver betalt for det, man føler det er en god gerning eller hvad det nu måtte være. Men hvad er egentlig den stærkeste motivation? Det kunne være, at ens etik byder en at gøre noget, som nærmest må svare til, at man føler det som en pligt at gøre dette eller hint.

En fremtrædende dansk psykiater, Raben Rosenberg, er helt oppe på denne øverste hylde af motivation, når det gælder om at give patienter elektrochok. Her taler vi om, at det er et personligt etisk påbud at give psykiatriske patienter elektrochok.

At konsultere en psykiater kan føre mange ubehageligheder med sig, hvor den mest udbredte er livsfarlige bivirkninger ved psykofarmaka, men hvad med at konsultere psykiatere, som føler det som deres pligt at give elektrochok til behandling af en række psykiatriske sygdomme? Psykiatere i denne klasse burde fortælle offentligheden om det, de føler som deres etiske pligt, før patienter overvejer at søge hjælp hos dem. Dette skærpes naturligvis yderligere i tilfælde af, at psykiateren går ind for tvangsbehandling.

Lad nogle citater fra Raben Rosenbergs nylige bog[sup]1)[/sup] tale:

Først lidt lovprisninger:

s. 411: “Elektrokonvulsiv terapi (Electro Convulsive Therapy – ECT) er den internationale betegnelse for en særdeles effektiv og skånsom behandling mod depression”.

s. 416: “ECT er en skånsom behandling trods dens tvivlsomme ry uden for psykiatrien”.

s. 520: “the benefit-to-risk ratio af ECT er unusually favorable”.

“Håb” for dem, hvor lykkepiller ikke virker:

s. 412: “Antidepressiv medicin virker kun på 60 % af patienterne, det vil sige, at 30-40 % ikke får lindring af deres forpinte tilstand. Her vil ECT ofte kunne komme på tale, fordi denne behandling, som nævnt, er meget mere effektiv”.

Klager over bivirkninger ved elektrochok er bare indbildning fra patientens side:

s. 413: “Flere neuropsykologiske undersøgelser viser fuldstændig restitution efter et par måneder, mens der hos enkelte patienter er beskrevet subjektive hukommelsesgener, som ikke kan konstateres objektivt”.

s. 414: “De væsentligste bivirkninger efter behandlingen er klager over hukommelsesbesvær. Der kan være flere grunde hertil ud over ECT, nemlig fortsat depressive symptomer, følger til tidligere depressive eller maniske faser og begyndende demens eller den psykologiske forklaring, at man søger efter en årsag til, at man fortsat ikke er helt rask, og finder ECT som begrundelse”.

s. 416: “Ud over kortvarige hukommelsesforstyrrelser, som er reversible, er der kun få bivirkninger, og der er ingen sikker dokumenteret beskadigelse af cerebrale vævsstrukturer” [hjernestrukturer].

s. 520: “Behandlingen bør ikke skade, og i modsætning til gængse opfattelser uden for fagkredse, men sågar også inden for, er skadevirkninger af ECT begrænset til forskellige temporære bivirkninger, især hukommelsesproblemer. Forfatterne argumenterer for, at der ikke med sikkerhed er dokumenteret strukturelle eller funktionelle varige skader som følge af behandlingen. I en ekspertudtalelse fra Dansk Psykiatrisk Selskab når man frem til samme konklusion”.

Hvis patienten ikke selv kan se fordelen ved elektrochok, så har vi noget i baghånden:

s. 515: “Tvangsbehandling med ECT vil hurtigt kunne føre til væsentlig bedring”.

Raben Rosenberg er med rette kendt for at sige, at man skal kende psykiatriens historie for at forstå moderne psykiatri [i](Nyhedsbrev 2017-7)[/i] . Vi opfordrer alle til at orientere sig om, hvad forskellige danske psykiatere i begejstring udtalte om lobotomi fra ca. 1940 og frem til starten af 90erne.[sup]2)[/sup] Lobotomi er en stærkt invaliderende psykiatrisk hjerneoperation, som blev forbudt i starten af 80erne, og elektrochok, der blev indført på samme tid som lobotomi, er en blandt nutidens psykiatere højt lovprist behandlingsform.

I den offentlige debat er ikke kun Raben Rosenberg, men også hans kollega Poul Videbech, varme og uforbeholdne fortalere for elektrochok og man kan spørge sig selv, hvor psykiatrien vil være, hvis elektrochok som behandling i psykiatrien på et tidspunkt forbydes i lighed med lobotomi. Enhver logik vil nå frem til, at sådanne varme fortalere for en forbudt behandlingsform næppe vil kunne fortsætte i erhvervet, da de vil have talt for en metode, som skader patienterne i en grad, at den blev forbudt. På den baggrund må man logisk derfor også forvente, at intet vil kunne ændre deres overbevisning angående elektrochok, da det naturligt ville være det samme som at indgive deres opsigelse – og dog.

For at vende tilbage til psykiatriens historie var der vist desværre ingen af fortalerne for lobotomi, der søgte andet arbejde efter forbudet mod lobotomi kom i starten af 80erne på trods af, at de i årtier havde fremstillet den ene menneskelige grøntsag efter den anden. Det er denne særstatus af psykiatrien, der bør gøres op med – psykiatere skal bringes til ansvar for deres handlinger. Vi glæder os til opgøret med elektrochokkets fanatiske fortalere, som desværre nok først kommer efter vi har set endnu flere ofre for elektrochok.

Lad os slutte med det centrale citat fra Raben Rosenberg (s. 521), som på både klar og tragisk vis illustrerer ideologisk pligt bag elektrochok (ECT) og hvad patienter hos elektrochok-fanatikere går ind til:

“Ud fra kendskabet til den videnskabelige litteratur om ECT, andre behandlingsmuligheder og prognosen uden ECT-behandling vil der blive ydet uretfærdighed over for mange patienter, som ikke tilbydes ECT.”

Heldigvis er der også psykiatere, som kan hjælpe deres patienter på mere forsvarlig vis og konsekvent afholder sig fra elektrochok.[sup]3)[/sup]

Kilder:
1) Raben Rosenberg, PSYKIATRIENS GRUNDLAG – historie, filosofi og videnskab. Aarhus Universitets forlag, 2016.
2) Jesper Vaczy Kragh, Det hvide snit, Psykokirurgi og dansk psykiatri 1922-1983. Syddansk Universitetsforlag, 2010.
3) Niall McLaren, No Phyciatrist needs to use ECT, [a href=”https://www.madinamerica.com/2017/06/no-psychiatrist-needs-use-ect/” target=”_blank”]https://www.madinamerica.com/2017/06/no-psychiatrist-needs-use-ect/[/a]

Primary Sidebar

TILMELDING AF NYHEDSBREV

Mailchimp Signup Form

STØT

BLIV MEDLEM

GRATIS INFORMATIONSPAKKE OG DVD

Genoprettelsen af menneskerettigheder og værdighed inden for psykiatrien

Bestil en gratis informationspakke fra Medborgernes Menneskerettigheds-kommission

Find ud af mere »

Footer

NAVIGATION
  • MENNESKERETTIGHEDER
  • OM PSYKIATRI
  • VIDEOFILM
  • ANMELD OVERGREB
  • OM MMK
FØLG OS
  • Facebook
  • YouTube
KONTAKT OS

  • MMK
  • FAKSINGEVEJ 9A
  • 2700 BRØNSHØJ
  • TLF.: 39 62 90 39
  • TIRSDAG OG ONSDAG 16-19
  • SØNDAG 10-12

E-MAIL: INFO@MMK.INFO

Copyright © 2022 · Medborgernes Menneskerettighedskommission. Logo tilhører Citizens Commission on Human Rights International. Alle rettigheder forbeholdt.

Websitet anvender "cookies", der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.
Cookie IndstillingerAcceptér
Administrér samtykke

Privatlivs Overblik

Når du besøger vores website indsamles der oplysninger om dig, som bruges til at tilpasse og forbedre vores indhold og til at øge værdien af de annoncer, der vises på siden. Hvis du ikke ønsker, at der indsamles oplysninger, bør du slette dine cookies (se vejledning) og undlade videre brug af websitet. Nedenfor har vi uddybet, hvilke informationer der indsamles, deres formål og hvilke tredjeparter, der har adgang til dem.
Funktionelle
Funktionelle cookies hjælper med at udføre bestemte funktioner som deling af webstedets indhold på sociale medieplatforme, indsamling af feedback og andre tredjepartsfunktioner.
Ydelse
Ydelsescookies bruges til at forstå og analysere nøglepræstationsindekserne på webstedet, som hjælper med at levere en bedre brugeroplevelse for de besøgende.
Statistik
Analytiske cookies bruges til at forstå, hvordan besøgende interagerer med hjemmesiden. Disse cookies hjælper med at give oplysninger om metrics antallet af besøgende, afvisningsprocent, trafikkilde osv.
Annoncering
Oplysningerne bruges til at identificere dig som bruger og vise dig de annoncer, som vil have størst sandsynlighed for at være relevante for dig, at registrere dine køb og betalinger, samt at kunne levere de services, du har efterspurgt, som f.eks. at fremsende et nyhedsbrev. Herudover anvender vi oplysningerne til at optimere vores services og indhold.
Andre
Andre ukategoriserede cookies er dem, der analyseres og endnu ikke er klassificeret i en kategori.
Nødvendige
Nødvendige cookies er absolut nødvendige for, at webstedet fungerer korrekt. Disse cookies sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på hjemmesiden, anonymt.
SAVE & ACCEPT