Da sundhedsministeren i foråret sidste år nedsatte regeringens såkaldte psykiatriudvalg til modernisering af psykiatrien hed det sig, at udvalget blev bredt sammensat med en række organisationer, eksperter og interessenter repræsenteret. Men nu, hvor forslagene fra udvalget er kommet til offentlighedens kendskab, må man sige, at forslagene næppe havde været meget anderledes, hvis udvalget havde bestået af lutter psykiatere.
Blandt psykiatriudvalgets otte medlemmer var der en repræsentant for hver af organisationerne Bedre Psykiatri, LAP og SIND, som man kunne have forventet ville fremme patienternes interesser, men de har tilsyneladende ikke kunnet trænge igennem over for de øvrige medlemmer.
Under dække af positiv-ord som tidlig opsporing, forebyggelse, tværsektorielt samarbejde, koordinering, erfaringsudveksling og inddragelse af pårørende med flere vil udvalgets anbefalinger uvægerligt føre til flere psykiatriske patienter og de væsentligste overordnede problemer i psykiatrien er overhovedet ikke blevet adresseret.
Her er en oplistning af forskellige elementer i relation til psykiatriudvalgets anbefalinger:
[ul]
[li]Intet om hvordan den stigende medicinering med voldsomme bivirkninger kan nedbringes.[/li]
[li]Intet om reduktion af tvang inden for psykiatrien. Man skal blot “undersøge” om det er muligt at nedbringe anvendelsen af tvang, så det kommer der ikke noget ud af, da tvang i psykiatrien er et udtryk for psykiaternes afmagt med hensyn til at yde reel hjælp. Endelig anbefales det, at Sundhedsstyrelsen tolererer det nuværende niveau af tvang, da styrelsen kun skal gribe ind, hvis den konstaterer, at der på en afdeling eller et sygehus sker væsentlig stigning i anvendelsen af tvang. Denne indgriben består i, at styrelsen så skal bede om afdelingens, sygehusets eller regionens redegørelse for stigningen i tvangsanvendelsen.[/li]
[li]Ingen kvalitetskrav eller helbredelsesmål. Psykiatrien skal tilsyneladende blot arbejde “så godt den kan”, selvom psykiatrien er fuld af ulykkelige og ødelagte skæbner. Det er her myndighederne virkelig burde stille krav.[/li]
[li]Anbefalingerne ligger i tråd med det dødsensfarlige mål i psykiatrien og den psykiatriske medicinalindustri om at gøre flere og flere mennesker til psykiatriske patienter. Det sker bl.a. under dække af “integration mellem psykiatri og somatik” og “tidlig opsporing”.[/li]
[li]Udelukkelse af enhver alternativ og ikke-psykiatrisk tilgang til løsning af folks psykiske problemer. Det sker under dække af systematisk videnskabelig (dvs. psykiatrisk) evaluering med henblik på dokumentering af effekt.[/li]
[li]Større og større ensretning af behandlingen inden for psykiatrien i form af retningslinjer og pakkeløsninger, der som beskrevet i et tidligere nyhedsbrev (Nr. 2011-18) tjener til beskyttelse af psykiatere uden hensyn til patienterne. Noget af det mest uhyggelige er, at kvalitetskontrol så kommer til at bestå i vurdering af om procedurerne har været overholdt i stedet for at se på patienternes tilstand. Psykiaterne kan dermed slippe af sted med katastrofale behandlingsresultater ved at gemme sig bag overholdte procedurer.[/li]
[/ul]
Regeringen bør nedsætte et nyt udvalg med klart flertal uden habilitetsproblemer i forhold til psykiatrien og med et opdrag om at formulere reelle kvalitetskrav og helbredelsesmål til psykiatrien.