Psykiske problemer kan betragtes som fikseret opmærksomhed på noget, der går en på eller er ubehageligt. Derfor handler afhjælpning af psykiske problemer rigtig meget om at få patientens opmærksomhed ledt over på noget andet.
I psykiatrien bruges i bund og grund tre kategorier af “behandlinger” til det formål, nemlig 1) Et ordentligt gok i nødden, som det praktiseres i chokbehandlinger, med elektrochok som den mest benyttede; 2) Beruselse eller bedøvelse, som svækker personens evne til at fokusere sin opmærksomhed, hvorved fokus på det ubehagelige naturligvis også svækkes; 3) Udmattelse og nedbrydning af personens viljekraft ved overvældelse og tvang gennem fx længerevarende bæltefiksering, som helt og aldeles tilsidesætter personens selvbestemmelse og er ekstremt ydmygende.
De psykiatriske metoder virker ganske vist med hensyn til at lede patientens opmærksomhed væk fra det, der bekymrer, over på noget andet. Dog kan den gevinst, der opnås derved, på ingen måde opveje eller retfærdiggøre de negative følgevirkninger og bivirkninger af psykiatrisk “behandling”.
I disse nyhedsbreve har vi tidligere stillet spørgsmålstegn ved om sukkersyge, kræft eller andre alvorlige legemlige sygdomme eller skader er acceptable bivirkninger ved psykiatrisk medicin – en betydelig risiko brugere af psykofarmaka udsætter sig for. Dette nyhedsbrev ser på hyppigheden af knoglebrud fra faldulykker hos brugere af psykiatrisk medicin.
I tilfælde af vold, selvmord eller uønsket adfærd i det hele taget blandt medicinerede psykiatriske patienter ynder psykiatere at sige, at det skyldes den psykiatriske sygdom, og se bort fra, at adfærden kan være fremkaldt af den psykiatriske medicin. I lyset af kategori 2) af psykiatrisk “behandling” ovenfor, hvor patienter beruses til at “få det bedre”, ligger det lige for, at sådanne psykiatriske patienter kommer ud for flere ulykker end personer, der ikke er beruset af sådan medicin.
En nylig hollandsk undersøgelse er blevet offentliggjort i en artikel med titlen [i]”Psykiatrisk medicinering, inkl. hurtigtvirkende benzodiazepiner [ordineres mod angst og søvnløshed], giver en stærkt forøget hyppighed af faldulykker hos ældre”.[/i]
Artiklens konklusion er ganske vidtrækkende: [i]” Psykiatrisk medicinering, inkl. hurtigtvirkende benzodiazepiner, er forbundet med en betydelig forhøjet risiko for hyppige faldulykker blandt ældre og [sådan medicinering] bør så vidt muligt undgås i denne sårbare befolkningsgruppe.[/i]
Som et gennemsnit på tværs af alle typer psykofarmaka fandt man i undersøgelsen, at risikoen for faldulykker er 3,5 gange større hos ældre på psykiatrisk medicin. Risikoen er størst for antipsykotisk medicin og derefter følger antidepressiver (lykkepiller). Sig så ikke, at psykofarmaka ikke er rusmidler.
Ifølge artiklens forfattere er faldulykker den mest udbredte årsag til hospitalsindlæggelse og død blandt ældre.
I respekt for de ældre, deres værdighed og livskvalitet bør den meningsløse medicinering af ældre med psykofarmaka stoppe.
Kilder:
[a href=”http://www.medscape.com/viewarticle/779211″ target=”_blank”]http://www.medscape.com/viewarticle/779211[/a]
[a href=”http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0378512213000133″ target=”_blank”]http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0378512213000133[/a]