Begrebet en fællesnævner kommer fra matematik og repræsenterer noget som er fælles for en række elementer. Hvis man skal drage fornuftige og brugbare konklusioner om et emne, siger det sig selv, at det er vigtigt at identificere den rigtige fællesnævner – ikke blot et åbenlyst fælles træk, der ikke har afgørende betydning. Peger man på en forkert fællesnævner, så fører det ikke til nogen som helst mulighed for at forbedre en situation.
Først en historie fra det muntre hjørne, som har en parallel til det senere alvorlige hjørne.
En mand drikker mandag aften en flaske vodka blandet op med en liter vand – han bliver plørefuld. Tirsdag aften drikker han en flaske whisky blandet op med en liter vand – han bliver plørefuld. Onsdag aften drikker han en flaske gin blandet op med en liter vand – han bliver plørefuld. Torsdag aften drikker han en flaske rom blandet op med en liter vand – han bliver plørefuld. Fredag aften identificerer han fællesnævneren [i]vand[/i] for de seneste dages fuldskab og beslutter, at han hellere må afholde sig fra at drikke vand. Konen giver ham ret i, at vand er en fællesnævner, men at der også er en anden fællesnævner, nemlig alkohol – det vil han ikke høre tale om, fordi han drak meget mere vand end alkohol.
I det alvorlige hjørne har vi skoleskyderier, hvor amokløbere massakrerer elever og lærere, eller andre nylige amokhandlinger i Nice og i Bayern, hvor enkeltpersoner i en form for rus har dræbt mange uskyldige mennesker. Hvad er den brugbare og grundlæggende fællesnævner for disse handlinger?
Fælles for attentatmændene er, at de har været i psykiatrisk behandling og derfor fremhæver psykiatere “psykiatrisk sygdom” som den bagvedliggende fællesnævner for disse tragiske handlinger. Det er helt rigtigt, at der her er tale om en fællesnævner, men vand var jo også en fællesnævner for den alkoholiserede mand ovenfor.
Psykiatrisk behandling som sådan kan også fremhæves som en fællesnævner, men det er ikke alle slags psykiatrisk behandling, der skaber voldsmænd. For eksempel skaber elektrochok hukommelsestab, generel sløvhed og i værste fald menneskelige grøntsager.
Den virkelige og brugbare fællesnævner for amokhandlingerne er psykofarmaka, som har lige præcis aggression, vold, selvmordstanker og følelsesmæssig ligegyldighed som bivirkninger.
Den alkoholiserede mand drak ganske vist masser af vand forud for sin fuldskab, men det var naturligvis alkoholen, som gjorde ham fuld. Og ja, amokløberne havde fået psykiatrisk behandling og var psykisk ustabile, men den udløsende faktor var psykofarmaka, der fik dem til at angribe uskyldige medborgere i en dødsrus af terrorhandlinger.