Psykiatriske lidelser er ikke medicinske sygdomme. Der er ingen laboratorietest, hjernescanning, røntgenbillede eller test for kemisk ubalance, der kan godtgøre, at nogen som helst psykiatrisk lidelse er en fysisk tilstand. Dette er ikke for at sige, at folk ikke bliver deprimerede, eller at folk ikke kan opleve følelsesmæssigt eller psykisk pres, men psykiatri har ompakket disse følelser og adfærd som “sygdom” for at sælge psykofarmaka. Det er en genial marketing-kampagne, men det er ikke videnskab.
“… moderne psykiatri mangler stadig på overbevisende måde at bevise en genetisk/biologisk årsag til en psykiatrisk sygdom. Patienter er blevet diagnosticeret med ‘kemiske ubalancer’ på trods af, at der ingen test eksisterer til at underbygge en sådan påstand, og at der i den virkelige verden ingen opfattelse findes af, hvad en korrekt kemisk balance ville være.” [i]Dr. David Kaiser, psykiater[/i]
“Der er ingen biologisk ubalance. Når folk kommer til mig og de siger, ‘Jeg har en biokemisk ubalance’, siger jeg, ‘Vis mig din laboratorietest’. Der er ingen laboratorietest. Så hvad er den biokemiske ubalance?” [i]Dr. Ron Leifer, psykiater[/i]
“Alle psykiatere har det til fælles, at når de bliver fanget på kamera eller på en mikrofon, bliver de forlegne og indrømmer, at der ikke findes sådanne ting som kemiske ubalancer/sygdomme eller undersøgelser eller tester til at fastslå deres eksistens. Hvad de gør i praksis er at lyve og se stort på patienters rettigheder for så at forgifte dem i ‘behandlingens’ navn. Det er intet mindre end kriminelt.” [i]Dr. Fred Baughman Jr., børneneurolog[/i]
“Psykiatrien fremsætter udokumenterede påstande om, at depression, bipolar sygdom, angst, alkoholisme og et væld af andre lidelser primært er af biologisk og sandsynligvis genetisk oprindelse, og at det kun er et spørgsmål om tid før det bliver bevist. Denne form for tiltro til videnskab og fremskridt er chokerende, for ikke at sige naiv og måske udtryk for selvbedrag.” [i]Dr. David Kaiser, psykiater[/i]
“Der har ikke været knaphed på fremsatte biokemiske forklaringer på psykiatriske lidelser – ikke én er blevet eftervist. Tværtimod. I hvert tilfælde, hvor en sådan ubalance blev anset for at være blevet fundet, viste den sig senere at være falsk.” [i]Dr. Joseph Glenmullen, Harvard Medical School psykiater[/i]
“Der holdes ikke kun fast i teorierne, fordi der ikke er noget andet at sætte i stedet, men også fordi de er nyttige til at fremme behandling med psykofarmaka.” [i]Dr. Elliott Valenstein ph.d., forfatter til bogen Blaming the Brain[/i]
“Der er ingen blodtest eller anden biologisk test til at fastslå tilstedeværelsen eller fraværet af en psykiatrisk sygdom, som der er for de fleste kropslige sygdomme. Hvis en sådan test blev udviklet, så ville tilstanden ophøre med at være en psykiatrisk sygdom, og ville i stedet blive klassificeret som et symptom på en kropslig sygdom.” [i]Dr. Thomas Szasz, professor emeritus i psykiatri, New York University Medical School, Syracuse[/i]
“Jeg tror, der kommer en dag, hvor samfundet og psykiatrien selv indser, at DSM-mærkater ikke blot er ubrugelige som lægelige diagnoser, men også har potentiale til at gøre stor skade – især når de anvendes som middel til at nægte individet frihedsrettigheder, eller som våben af psykiatere, der optræder som lejemordere for retssystemet.” [i]Dr. Sydney Walker III, psykiater[/i]
“Ingen biokemiske, neurologiske eller genetiske markører er blevet fundet for ADHD, oppositionel adfærdsforstyrrelse (ODD, børnepsykiatrisk forstyrrelse med udtalt trods og lydighedsnægtelse), depression, skizofreni, angst, alkohol- og stofmisbrug, overspisning, ludomani eller en hvilken som helst anden såkaldt sindslidelse, sygdom eller forstyrrelse.” [i]Bruce Levine, ph.d., psykolog, forfatter til Commonsense Rebellion[/i]
“I modsætning til lægelige diagnoser, der angiver en sandsynlig årsag, en passende behandling og sandsynlig prognose, er de forstyrrelser, der er anført i DSM-IV, noget man er nået frem til ved konsensus i psykiatri-forsamlinger.” [i]Tana Dineen ph.d., canadisk psykolog[/i]
Psykiatriens diagnostiske kriterier er bogstaveligt talt stemt til at eksistere og indført i Den amerikanske Psykiatri-forenings Diagnostiske og Statistiske Manual for psykiatriske forstyrrelser (DSM). Hvad der er stemt ind i eksistens, er et system til klassifikation af symptomer, der er radikalt anderledes og fremmed for alt andet i medicin. Ingen af diagnoserne er understøttet af objektive beviser for fysisk sygdom, lidelse eller videnskab.
“Der er ingen objektive tester i psykiatrien, ingen røntgen-metoder, laboratorieforsøg, eller undersøgelsesresultater, der entydigt fastslår, at en person har eller ikke har en psykiatrisk forstyrrelse.” [i]Allen Frances Tidligere DSM-IV Task Force Formand[/i]
“DSM-IV er opspindet, hvorpå psykiatri søger accept fra lægevidenskaben i almindelighed. Personer, der har indgående kendskab til DSM, ved, det mere er et politisk end et videnskabeligt dokument. DSM-IV er blevet en bibel og en bestseller-pengemaskine – til trods for dens store fejl og mangler.” [i]Loren Mosher, MD, klinisk professor i psykiatri[/i]
“Den måde tingene kommer ind i DSM på er ikke baseret på en blodprøve, en hjernescanning eller fysiske undersøgelser. Den er baseret på beskrivelser af adfærd. Og det er, hvad hele det psykiatriske system er.” [i]Dr. Colin Ross, psykiater[/i]
“Vi kan opfinde tilstrækkeligt med diagnostiske mærkater inden for normale humørsvingninger og tankevirksomhed til hele tiden at kunne levere medicin til dig. . når det kommer til at opfinde sygdomme, er der ingen, der gør det som psykiatrien.” [i]Dr. Stefan Kruszewski, Harvard uddannet Pennsylvania psykiater 2004[/i]
“Kort sagt er hele forehavendet med at skabe psykiatriske kategorier af ‘sygdom’, formalisere dem med konsensus, og efterfølgende at tildele dem diagnostiske koder, som igen fører til deres brug til fakturering over for forsikringsselskaber, er intet andet end et langstrakt svindelnummer, der giver psykiatrien en pseudo-videnskabelig aura. Gerningsmændene suger naturligvis til sig fra de offentlige kasser.” [i]Dr. Thomas Dorman, specialist i indre medicin og medlem af Royal College of Physicians i Storbritannien og medlem af Royal College of Physicians of Canada[/i]
Kilde: [a href=”http://www.cchr.org/quick-facts/introduction.html” target=”_blank”]http://www.cchr.org/quick-facts/introduction.html[/a]