13. august 2022
Tilbage i tresserne blev der fremsat en teori om, at depression skyldtes en kemisk ubalance i hjernen: mangel på signalstoffet serotonin. Medicinalindustrien udviklede derpå en ny type antidepressiv medicin, der forhindrede, at overskydende fri serotonin i hjernen blev genoptaget, så der blev mere fri serotonin i hjernen. Denne type medicin kendes som SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor). Den fik også den misvisende betegnelse ”lykkepiller”.
Det første SSRI-medikament på markedet var fluoxetin fra amerikanske Eli Lilly. Det kom på markedet i 1986 med handelsnavnet ”Prozac®”. I Danmark blev det solgt under navnet ”Fontex®”. Senere kom flere andre SSRI-præparater på markedet, bl.a. Cipramil® fra danske Lundbeck.
Men teorien om, at depression skyldtes mangel på serotonin, blev ikke bevist. Tværtimod viste forsøg, at der ikke var sammenhæng mellem depression og mangel på serotonin. Dette blev endelig slået fast i et nyt studie, der udkom 20. juli 2022: ”The serotonin theory of depression: a systematic umbrella review of the evidence”. Dette studie er baseret på en omfattende gennemgang af mange års forskning på området. I studiets resumé står der bl.a.: ”Hovedområderne for serotoninforskning tilvejebringer ikke konsistent evidens for, at der er forbindelse mellem serotonin og depression, og tilvejebringer ingen støtte til hypotesen om, at depression er forårsaget af mindsket serotoninaktivitet eller mindskede serotoninkoncentrationer. Nogen evidens var konsistent med den mulighed, at lang tids brug af antidepressiv medicin reducerer serotoninkoncentration.”
Ref.: https://www.nature.com/articles/s41380-022-01661-0
SSRI-medikamenterne er således blevet anvendt på et falsk grundlag, og der er heller ikke god dokumentation for, at de virker. I 2014 udgav den amerikanske psykiater Irving Kirsch artiklen ”Antidepressants and the placebo effect”, hvor han bl.a. skrev: ”Men analyser af de publicerede data og de upublicerede data, der var skjult af medicinalfirmaerne, afslører, at de fleste (hvis ikke alle) de gavnlige virkninger skyldes placeboeffekten.” Han skrev endvidere: ”I stedet for at kurere depression, kan populære antidepressive medikamenter fremkalde en biologisk sårbarhed, der øger sandsynligheden for, at mennesker bliver deprimerede i fremtiden.”
Ref.: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4172306/
Antidepressive medikamenter kan have alvorlige bivirkninger, bl.a.:
- Type 2 diabetes, ref.: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21811871/
- Blodprop i hjertet, ref.: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26069361/
- Demens, ref.: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26845268/
- Medfødte misdannelser hos børn, hvis moderen tager antidepressiv medicin under graviditeten, ref.: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17167929/
Dertil kommer de mange almindelige bivirkninger listet på indlægssedlerne. F.eks. har fluoxetin bivirkninger som diarré, kvalme, hovedpine, træthed, søvnløshed, angst, koncentrationsbesvær og mange flere. Ref.: https://www.apoteket.dk/medicin/laegemidler/fluoxetin-hexal
Psykiater Peter Breggin har aldrig selv ordineret antidepressiv medicin til sine patienter. Han har i stedet hjulpet sine patienter med at blive afvænnet fra psykofarmaka. Han har også skrevet en bog om emnet: ”Psychiatric Drug Withdrawal: A Guide for Prescribers, Therapists, Patients and their Families”.
Han sagde i et interview med Sheryl Attkisson, at antidepressiv medicin:
- er nervegift
- forårsager kemisk ubalance
- kan forværre depression
- ikke virker
Ref.: https://www.youtube.com/watch?v=sX1Vrd5C6i0&t=153s (5 min. video)
Hvis ikke antidepressiv medicin kan afhjælpe depression, hvad kan så? Der er adskillige alternativer, der i forsøg har vist effekt. Her er et udpluk:
- Motion: Forsøget ”Exercise treatment for major depression: maintenance of therapeutic benefit at 10 months” viste, at motion virkede lige så godt som SSRI-præparatet sertralin (Zoloft®) efter 4 måneders behandling. Efter 10 måneder var der et signifikant lavere antal tilbagefald i gruppen, der fik motion i forhold til gruppen, der fik sertralin. Ref.: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/11020092/
- Prikbladet perikon: Studiet ”A meta-analysis on the efficacy and safety of St John’s wort extract in depression therapy in comparison with selective serotonin reuptake inhibitors in adults” viste, at planten prikbladet perikon virker lige så godt som SSRI-præparater til behandling af depression, men har færre bivirkninger og er mere sikkert. Ref.: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4946846/. OBS: Perikon kan forstyrre virkningen af visse andre medikamenter. Det bør derfor ikke tages ved samtidig brug af andre medikamenter uden samråd med en læge.
- Magnesium: Forsøget ”Role of magnesium supplementation in the treatment of depression: A randomized clinical trial” viste: ”Virkning blev observeret inden for 2 uger. Magnesium er effektivt ved mild til moderat depression hos voksne.” Ref.: https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0180067
- B-vitaminer: I forskningsartiklen ”The effects of vitamin B in depression” skrev forskerne: ”Især vitaminerne B1, B3, B6, B9 og B12 er essentielle for neurologisk funktion, og mangler er blevet forbundet med depression.” Ref.: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27655070/
- Vitamin D: I et norsk forsøg på universitetshospitalet i Tromsø, blev det konkluderet at: ”Der forekommer at være en forbindelse mellem serum niveauer af 25(OH)D* og symptomer på depression. Tilskud med høje doser af D-vitamin ser ud til at forbedre disse symptomer, hvilket indikerer en mulig forårsagende forbindelse.” Ref.: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/j.1365-2796.2008.02008.x
* 25(OH)D er en vitamin D metabolit (et stof, der i kroppen er blevet omdannet fra et andet stof). Ved at måle koncentrationen af denne metabolit i blodet, kan man vurdere, hvorvidt en person mangler D-vitamin.
Desuden kan det hjælpe at begrænse udsættelse for mikrobølger fra f.eks. mobiltelefoner, WIFI, mikrobølgeovne mm. I stedet anbefales det at bruge fastnettelefon og kablet internetforbindelse, når det er muligt. Ref.: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0891061815000599?via=ihub
Der er således adskillige alternativer til antidepressiv medicin. Men vigtigst er det måske at finde årsagen til depressionen og gøre noget ved den. Det kan f.eks. være, at den deprimerede er i kontakt med nogen, der forårsager stress og undertrykkelse. Erhvervspsykolog Kirsten Kullberg sagde om psykopater: ”Men deres omgivelser bliver syge af at være i selskab med dem.” Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen sagde til MetroXpress i 2006: ”Kærligheden er det stærkeste hjælpeværktøj, man kan levere over for psykisk syge.”
Ansvarsfraskrivelse: Intet i dette nyhedsbrev er et forsøg på at afholde dig fra nødvendig lægebehandling. Nedtrapning af medicin eller behandling bør ske i samråd med en kvalificeret læge. Vælger du at ophøre med lægeordineret medicin eller behandling bærer du selv det fulde ansvar.