5. juni 2022
Inden for psykiatrien er diagnose-systemet ikke baseret på objektive tests eller prøver. Psykiatere hævder til tider, at mentale sygdomme skyldes kemisk ubalance i hjernen. Denne teori blev fremsat af den amerikanske psykiater Joseph Shildkraut i 1969, men kunne ikke påvises i praksis. F.eks. er der ikke påvist lavt niveau, men normalt niveau af signalstoffet serotonin hos deprimerede. Antidepressiv medicin af typen, der hæver niveauet af serotonin i hjernen, anvendes således på baggrund af en fejlagtig teori.
Psykiatere tager heller ikke blodprøver eller andre biokemiske analyser af personer med påstået psykisk sygdom for at diagnosticere dem. I stedet diagnosticeres ud fra subjektive kriterier som beskrevet i ”Diagnostisk og Statistisk Manual” (DSM), der er psykiaternes diagnosemanual.
Denne manual udgives af den private organisation American Psychiatric Association, der har forbindelser til medicinalindustrien. DSM er blevet revideret adskillige gange med tilføjelser af nye diagnoser. En psykiater kan anvende en psykiatrisk diagnose som begrundelse for at ordinere psykofarmaka, der som bekendt kan have alvorlige bivirkninger. Mere om historien bag DSM og misbrug af psykiatriske diagnoser er beskrevet i MMKs dokumentarfilm ”Diagnostisk & Statistisk Manual – Psykiatriens mest dødbringende svindelnummer”.
Den seneste udgave af DSM udkom i marts 2022 med titlen DSM-5 TR. TR står for ”tekst-revision”. Det er en revideret udgave af DSM-5 fra 2013. En liste over de mange diagnoser i DSM-5 kan ses her: https://www.healermarketing.com/dsm-5-codes/.
Det er bemærkelsesværdigt, hvad der i nogle tilfælde kan betragtes som en psykiatrisk diagnose ifølge DSM-5. Nogle eksempler på psykiatriske diagnoser i DSM-5 er: anden bivirkning fra medicin, hjemløshed, lav indkomst, manglende overholdelse af medicinsk behandling, uspecificeret mental sygdom og utilstrækkelig bolig.
Det endte da også med, at National Institute of Mental Health (NIMH), der er en styrelse under den amerkanske stat, stoppede støtten til DSM. Den tidligere direktør for NIMH Thomas R. Insel skrev i 2013, to uger før DSM-5 udkom, at ”Svagheden er dens mangel på gyldighed” og ”…. DSM-diagnoser er baseret på enighed om klynger af kliniske symptomer, ikke på nogen objektiv laboratoriemåling.” Ref.: https://web.archive.org/web/20210509074446/https://www.nimh.nih.gov/about/directors/thomas-insel/blog/2013/transforming-diagnosis
I 2019 udkom et studie fra universitetet i Liverpool. De væsentligste resultater fra dette studie er beskevet i artiklen ”Psychiatric diagnosis‘scientifically meaningless‘” i Science Daily. De vigtigste resultater fra studiet var:
- Psykiatriske diagnoser benytter forskellige regler for bestemmelse.
- Der er meget overlap i symptomer mellem diagnoser.
- Næsten alle diagnoser maskerer den rolle, som traumer og negative begivenheder spiller.
- Diagnoser siger kun lidt om den individuelle patient og hvilken behandling, de har brug for.
I artiklen citeres følgende fra studiets forfattere:
Ledende forsker Dr. Kate Allsopp: ”Selvom diagnostiske etiketter skaber illusionen af en forklaring, er de videnskabeligt meningsløse og kan forårsage stigmatisering og fordomme. Jeg håber, at disse forskningsresultater vil tilskynde professionelle inden for mental sundhed til at tænke udover diagnoser, og overveje andre forklaringer til mental lidelse såsom traumer og andre negative oplevelser i livet.”
Professor Peter Kinderman: ”Dette studie tilvejebringer mere bevis for, at den biomedicinske diagnostiske måde at gribe det an på i psykiatrien, ikke er egnet til formålet. Diagnoser, der hyppigt og ukritisk bliver rapporteret som ‘virkelige sygdomme’, er faktisk skabt på basis af inkonsistente, forvirrende og selvmodsigende mønstre af overvejende vilkårlige kriterier. Det diagnostiske system antager fejlagtigt, at al lidelse kommer fra sygdom og afhænger stærkt af subjektive bedømmelser af, hvad der er normalt.”
Professor John Read: ”Måske er det på tide, at vi holder op med at foregive, at medicinsk-lydende etiketter overhovedet bidrager til vores forståelse af de komplekse årsager til menneskelig lidelse eller hvilken type hjælp vi behøver, når vi er i krise.”
Forfatter og aktivist Sarah Fay har vurderet den nye DSM-5 TR i artiklen ”The New DSM is Coming, and That Isn‘t Good News”. Hun beskriver, hvordan DSM-5 blev kritiseret, fordi den sygeliggjorde normale tanker, opførsel og følelser. Det har resulteret i, at 46% af voksne amerikanere får mindst en psykiatrisk diagnose i løbet af deres liv, og 20% af børn og unge får en psykiatrisk diagnose under deres opvækst. Hun finder det kritisabelt, at man ikke har fjernet eller korrigeret de meningsløse diagnoser i den nye udgave.
Et eksempel er diagnosen ”ukontrolleret spiseforstyrrelse”, der gives til personer, der spiser for meget. Kriterierne for denne diagnose er meget løse, så en psykiater nemt kan pådutte nogen diagnosen:
- Spisning i løbet af et tidsrum (f.eks. inden for en 2-timers periode) en mængde føde, der afgjort er større, end hvad de fleste mennesker normalt ville spise inden for et lignende tidsrum under lignende omstændigheder.
- Følelsen af manglende kontrol over spisningen under episoden (f.eks. en følelse af, at man ikke kan holde op med at spise eller kontrollere hvad eller hvor meget man spiser).
De meget løse og upræcise kriterier for psykiatriske diagnoser betyder også, at der er store forskelle på, hvordan forskellige psykiatere diagnosticerer, så diagnosticeringen er upålidelig, hvilket er påvist i studier. Et eksempel er studiet ”The Reliability of Psychiatric Diagnosis Revisited” fra 2006, hvor der står i konklusionen: ”Upålideligheden af psykiatriske diagnoser har været og er stadig et stort problem i psykiatrien, især hos de praktiserende.”
Ansvarsfraskrivelse: Intet i dette nyhedsbrev er et forsøg på at afholde dig fra nødvendig lægebehandling. Nedtrapning af medicin eller behandling bør ske i samråd med en kvalificeret læge. Vælger du at ophøre med lægeordineret medicin eller behandling bærer du selv det fulde ansvar.