Nr. 2A, 2022
Salget af antidepressiv medicin af SSRI-typen, de såkaldte lykkepiller, er faldet med næsten 20% over de seneste 10 år. SSRI-medicin er den mest anvendte type psykofarmakum i Danmark. På andenpladsen kommer benzodiazepiner, der bl.a. anvendes mod angst, uro og søvnbesvær. Salget af benzodiazepiner er faldet med 37% over de seneste 10 år. Kilde: Kristeligt dagblad: “Salget af antidepressiv medicin er styrtdykket”.
Disse typer psykofarmaka har tit alvorlige bivirkninger.
Den amerikanske forsker Nora Volkow, der nu er direktør for National Institute on Drug Abuse i USA, påviste for mange år siden, at SSRI-medicin kan forårsage permanent hjerneskade.
SSRI står for Selective Serotonin Re-uptake Inhibitor (selektiv serotonin genoptagelses-hæmmer). Serotonin er et signalstof, der overføres mellem nerveceller i hjernen. Der kan blive udsendt mere serotonin fra en nervecelle end modtagercellen optager. Dette overskud af serotonin bliver normalt genoptaget af den nervecelle, der udsendte det, så det ikke går til spilde og kan blive genanvendt senere. SSRI-medicin virker ved at hæmme genoptagelse af overskydende serotonin. Overskydende serotonin, der ikke genoptages, bliver iltet og derved omdannet til en giftig substans, der kan ødelægge nervecellerne. Mindre skader kan organismen selv reparere ved at danne nye nerveceller, men hvis man over længere tid tager SSRI-medicin i høje doser, kan resultetet blive permanent hjerneskade. Det kan bl.a. vise sig som parkinsons syge og problemer med bevægeapparatet. Kilde: Mit Helbred nr. 2, 2011.
Listen over bivirkninger fra SSRI-medicin er lang. De mest almindelige, som over 10% af brugerne oplever fra SSRI-præparatet Citalopram, er uskarpt syn, mundtørhed (kan medføre tandsygdomme), forstoppelse, kvalme, svimmelhed, hovedpine, nervøsitet, uro, søvnighed, søvnløshed mm.
SSRI-medicin kan være vanedannende, så det kan være vanskeligt stoppe, når man først er blevet afhængig. Udtrapning bør ske i samråd med en kvalificeret læge eller behandler. Information om udtrapning findes på deadlymedicines.dk.
Benzodiazepiner er stærkt vanedannende, især ved længere tids brug. Bivirkninger kan bl.a. være sløvhed, træthed, svimmelhed, forvirring, hukommelsesbesvær, depression og hjertesvigt. Benzodiazepiner kan virke som rusmiddel, og det er ikke tilladt at køre bil, medens man er påvirket af benzodiazepiner. De må ikke tages sammen med alkohol, da det kan have alvorlige og uforudsigelige konsekvenser.
Det er positivt, at salget af disse typer psykofarmaka er faldende, og at folk i stedet finder alternativer til disse stoffer. Et andet middel mod depression, der kan måle sig med SSRI-medicin, men uden bivirkninger, er motion. Kilde: Cochrane: “Exercise for depression”
Ansvarsfraskrivelse: Intet i dette nyhedsbrev er et forsøg på at afholde dig fra nødvendig lægebehandling. Nedtrapning af medicin eller behandling bør ske i samråd med en kvalificeret læge. Vælger du at ophøre med lægeordineret medicin eller behandling bærer du selv det fulde ansvar.