Nr. 2, 2022
Det hallucinerende stof LSD blev opfundet i 1943 af Albert Hofmann fra Schweiz. Han fremstillede det fra den giftige svamp meldrøje, der vokser på kornsorten rug. Han mente, at det kunne anvendes til behandling af visse mentale lidelser.
Der er blevet eksperimenteret med LSD i psykiatrien til behandling af psykiske lidelser. Fra 1960 til 1974 blev ca. 400 patienter behandlet med LSD i Danmark. Men det blev stoppet, da behandlingen viste sig at være særdeles skadelig. Mange fik hallucinationer, der fortsatte resten af livet. En del patienter endte i stofmisbrug og mistede deres arbejdsevne. Og nogen begik selvmord efter behandlingen. De fik ikke håndteret deres psykiske problemer, der tvært imod ofte blev forværret af behandlingen. Kilde: DR
Det er derfor godt, at denne skadelige behandling blev forbudt. Men nu er der igen psykiatere, der forsøger sig med LSD i mikrodosering. Forskning har dog vist, at det ikke har nogen virkning af betydning. Et amerikansk forsøg med mikrodosering viste, at deltagerne blev langsommere til at udføre kreative opgaver, og de gav en lidt mindre positiv vurdering af billeder med positivt emotionelt indhold sammenlignet med kontrolgruppen. Ref.: University of Chicago
LSD må kraftigt frarådes pga. de mulige alvorlige bivirkninger. Det gælder også mikrodosering, der kan blive en glidebane til mere alvorligt stofmisbrug.
Psilocybin er et andet psykedelisk stof, der kommer fra visse svampe (magic mushrooms). Det er i lighed med LSD et ulovligt, euforiserende stof. Det er blevet promoveret som ret uskyldigt, men kan forårsage panik-anfald og ulykker. En del ulykker med dødelig udgang er forekommet som følge af indtag af magic mushrooms. Psykiatere har i de senere år forsøgt at anvende stoffet mod bl.a. angst. Ref.: Harm potential of magic mushroom use: A review
Ketamin er et bedøvelsesmiddel, som nogle psykiatere nu også er begyndt at anvende mod depression. Det på trods af, at depression er en af bivirkningerne ved dette stof. Andre bivirknigner er flashbacks, hallucinationer, ophidselse, kognitive vanskeligheder, slørede sanser og svimmelhed. Bivirkninger kan forekomme flere uger efter indtagelse. Det kan være vanedannende og føre til stofmisbrug. Ref.: Ketamine
Ecstasy (MDMA) er endnu et euforiserende stof, som psykiatere forsøger sig med. Det forsøges anvendt til behandling af angst og PTSD (post-traumatic stress disorder). Medens man er høj af ecstasy, kan man få kramper, og ens kropstemperatur blive skadeligt høj og medføre svigt af nyrer, lever og hjerte, i værste fald med dødelig udgang. Bivirkninger efter brug af ecstasy er bl.a. depression, hukommelsesbesvær, irritabilitet, koncentrationsbesvær, søvnbesvær og træthed. Ref.: MDMA Drugfacts
Psykiatere har erkendt, at de ikke har gode midler til behandling af mentale lidelser. Deres “nye” påfund med forsøg med psykedeliske stoffer kan ikke forventes at forbedre noget. Er det ikke på tide, at psykiatrien erkender, at deres teori om, at mentale problemer kan løses med kemi og chok er forfejlet?
Ansvarsfraskrivelse: Intet i dette nyhedsbrev er et forsøg på at afholde dig fra nødvendig lægebehandling. Nedtrapning af medicin eller behandling bør ske i samråd med en kvalificeret læge. Vælger du at ophøre med lægeordineret medicin eller behandling bærer du selv det fulde ansvar.