18. september 2022
Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet har undersøgt sammenhængen mellem indtagelse af psykofarmaka og trafikulykker baseret på data fra 130.000 chauffører, der var involveret i trafikulykker fra 1996 – 2018. Resultaterne af deres forskning blev udgivet i år i forskningsartiklen ”Use of psychotropic medication and risk of road traffic crashes: a registry-based case–control study in Denmark, 1996–2018.”
Resultaterne viste, at ADHD-medicin øgede forekomsten af trafikulykker 1,62 gange og 1,95 gange øget forekomst af solo-ulykker. Antidepressiv medicin øgede forekomsten af trafikulykker 1,3 gange og 2,25 gange øget forekomst af soloulykker. Benzodiazepiner og benzodiazepin-lignende stoffer, der bl.a. anvendes ved angst og søvnproblemer, øgede forekomsten af trafikulykker med 1,29 gange og 2,49 gange øget forekomst af soloulykker. Antipsykotisk medicin gav ikke anledning til væsentlig forskel i forekomst af trafikulykker.
Tidligere forskning i sammenhængen mellem psykofarmaka og traffikulykker har ikke undersøgt risikoen for soloulykker separat. Ved soloulykker er der som regel ikke tvivl om, at føreren af køretøjet er ansvarlig for ulykken. Ved ulykker, hvor flere køretøjer er involveret, kan der være flere skyldige. Det er derfor relevant at vise resultaterne for soloulykker separat for i højere grad at vise, hvorvidt indtagelse af psykofarmaka har indflydelse på traffiksikkerheden. I ovennævnte studie var der ikke data tilgængelige for forskerne om, hvorvidt føreren, der var i behandling med psykofarmaka, var ansvarlig for ulykken i de tilfælde, hvor flere køretøjer var involveret.
Som beskrevet i sidste nyhedsbrev er der heldigvis mange gode alternativer til psykofarmaka. Her er endnu et: Amerikansk forskning har vist, at folk, der drikker kaffe, har lavere forekomst af depression. Det viste et studie, der involverede over 300.000 personer. Forskerne undersøgte hvorvidt forskellige ikke-alkoholiske drikkevarer påvirkede forekomst af depression. De såkaldte ”diæt” eller ”light” drikkevarer, der typisk er sødet med det kunstige sødemiddel aspartam, øgede forekomsten af depression 1,25 til 1,51 gange. Andre kunstige sødemidler medførte også øget forekomst af depression. Alm. soft drinks (sodavand og lignende) sødet med sukker gav anledning til en mindre stigning i depression på 1,22 gange. Kaffe reducerede forekomst af depression til 0,91 gange niveauet for personer, der ikke drak kaffe. Også usødet te reducerede forekomst af depression. Reference: Sweetened Beverages, Coffee, and Tea and Depression Risk among Older US Adults.
Ansvarsfraskrivelse: Intet i dette nyhedsbrev er et forsøg på at afholde dig fra nødvendig lægebehandling. Nedtrapning af medicin eller behandling bør ske i samråd med en kvalificeret læge. Vælger du at ophøre med lægeordineret medicin eller behandling bærer du selv det fulde ansvar.