For den psykiatriske medicinalindustri og folk forbundet med den, er psykiske problemer eller humørsvingninger noget, der skal løses ad kemisk vej.
Af og til påstås det, at psykofarmaka virker ved at korrigere uorden eller ubalance i kemien i hjernen, men det er mest over for folk, som ikke har indsigt til at forstå, at dette er rent sludder uden hold i virkeligheden. Andre gange undgår psykiatere og psykiatrisk medicinalindustri at forklare noget som helst ved blot at henvise til omfattende og overbevisende kliniske forsøg, der har vist, hvor fremragende og harmløse psykofarmaka er. Det er imidlertid forsøg, som medicinalindustrien selv har finansieret og nøje udvalgt hvilke resultater, der skal til offentlighedens kendskab.
Virkeligheden er dog, at psykofarmaka tilsidesætter kroppens og personens egen evne til at løse problemer ved at overtage styringen eller blokere vitale og naturlige biokemiske processer i kroppen. Denne form for kemisk fjernstyring imod naturens gang svarer til psykisk voldtægt, der på ingen måde forbedrer en persons evne til at håndtere de problemer og vanskeligheder som livet måtte bringe i fremtiden.
Det er glædeligt, at psykologer ikke blot har samme syn på psykofarmaka, men også praktiserer det i deres daglige arbejde med patienter. Et eksempel er Kjetil Mellingen, som er psykolog på Angst- og OCD-klinikken (OCD, Obsessive Compulsive Disorder: En psykiatrisk diagnose vedrørende tvangstanker eller tvangshandlinger) ved Oslo Universitet. Nedenfor bringer vi uddrag af en artikel af Mellingen.*
Mellingen forklarer, at de på klinikken udfører stort set alle behandlinger uden brug af medicin og at de hjælper mange patienter med at trappe ud af medicin. En af grundene til dette er, at medicin-indtag mod psykiske problemer ofte har karakter af en undvige-manøvre, og det er lige præcis det, der fastholder angsten eller i mange tilfælde faktisk gør den værre.
Hvis en person tager en benzodiazepin (en psykiatrisk medicin) eller en lykkepille hver gang han føler angst, vil han aldrig nogensinde opdage, at angsten forsvinder af sig selv og ikke er farlig. Når læger ordinerer stærk medicin til at bekæmpe angst-symptomer [vel at mærke symptomerne og ikke årsagen til angsten] giver de patienter det indtryk, at angst er farlig.
Den mest effektive behandling mod angst er eksponering [dvs. udsættelse for eller konfrontering af angst], og det er præcis det modsatte af at stikke af fra angst gennem medicin. Faktisk er nedtrapning af medicin med så lidt som måske 1 % om dagen en rigtig god eksponerings-træning.
Mellingen fortæller ofte sine patienter, at det er glimrende, at nedtrapning af medicin giver dem lidt flere symptomer, for så har de mulighed for at se, at angst ikke er farlig og at det er konfrontering af angst og ikke undvigelse [gennem medicin], som får dem til at få det bedre.
Mange mennesker med angst føler faktisk, at det værste ved angst er selv-foragt. De hader sig selv for at være så svage, ikke at turde nok, altid at være bekymrede osv.
Vi kan tale om adfærdsmønstre, tanker og følelser, der er mere eller mindre nyttige i forskellige situationer, men det er normalt ikke svært at forestille sig, at de er nyttige og passende i andre sammenhænge. Det klassiske eksempel er hyperaktive børn, som lærer en masse ude i naturen, men i klasseværelset bliver diagnosticeret for deres aktive udforskningsadfærd.
Angst er en helt naturlig følelse i helt normale hjerner hos mennesker, som i mange tilfælde er mere følsomme og sansende, har større analytisk kapacitet, mere empati og fantasi end de fleste.
Alle psykiske problemer kan findes på en skala fra ikke problematiske til meget forstyrrende. Det er umuligt at trække en skillelinje på den skala, fordi det der er abnormt eller hæmmende under nogle omstændigheder kan være ønskeligt under andre omstændigheder. Det er derfor, begrebet psykisk sygdom er ubrugeligt, udtaler Kjetil Mellingen.
Den slags arbejdsgrundlag og behandlings-ideer hos psykologer fortjener anerkendelse og er en vigtig bastion i bekæmpelse af psykiatriens og den psykiatriske medicinalindustris uophørlige sygeliggørelse af naturlige følelser, som så altid skal symptombehandles ad kemisk vej med farlig og nytteløs psykofarmaka.
*[a href=”http://www.madinamerica.com/2014/08/positive-explanations-psychological-problems/” target=”_blank”]http://www.madinamerica.com/2014/08/positive-explanations-psychological-problems/[/a]