For at belyse det spørgsmål må vi først se på, hvordan sådanne kemiske stoffer virker. Der er tale om små molekyler (kaldet ligander), som typisk binder sig til et stort molekyle (kaldet en receptor) i kroppen og dermed udløser en effekt. Liganden kan anses som en nøgle, der ved at udfylde nøglehullet i en lås et sted på receptoren, udløser en effekt.
Et naturligt eksempel på et sæt af nøgle og lås er hormonet insulin (nøglen) og insulinreceptoren (låsen) på ydersiden af celler. Nøglen passer perfekt ind i nøglehullet i låsen og den effekt, som udløses, er, at der åbnes en kanal i cellevæggen, så sukkermolekyler kan strømme ind i cellen og give den energi. Sukkersygepatienter producerer for få eller ingen nøgler i kroppen, og skal derfor have dem tilført udefra i form af indsprøjtninger.
Nøgler og låse er bl.a. karakteriseret ved: 1) En lås og en nøgle udgør normalt et unikt sæt, men andre nøgler, som kun er en lille smule forskellige fra originalnøglen, kan ofte også åbne låsen, 2) formen af nøglehovedet, som man holder omkring, når man sætter nøglekammen i låsen, er uden betydning med hensyn til at åbne låsen.
Svine-insulin, ko-insulin og menneske-insulin er forskellige, men ligner hinanden så meget, at de alle fungerer fint for sukkersygepatienter, og medicinalfirmaer har opfundet yderligere virksomme såkaldte insulin-analoger. Alle disse insulinvarianter kan forstås som havende forskellige nøglehoveder, der er praktiske med hensyn til andre aspekter (fx langtids- eller korttids-virkende effekt), men de har det til fælles, at deres nøglekamme, som skal ind i nøglehullet, i høj grad ligner hinanden.
Nu tilbage til overskriftens spørgsmål, her er de kemiske strukturer af Ritalin og Kokain:
[img src=”images/ritalinkokain.png” /]
Delene med rød og gul farve er identiske i de to molekyler. Med andre ord kunne disse dele udgøre nøglekamme, som passer ind i de samme låse i kroppen.
En endnu større lighed mellem psykiatrisk medicin og gadenarko kan ses i serien Ritalin-Amfetamin-Methamfetamin:
[img src=”images/3molekyler.png” /]
Som det fremgår, er Ritalin i det store hele blot Amfetamin eller Methamfetamin, hvor der er hæftet nogle få yderligere (sorte) atomer på den røde grundstruktur. Derfor er det oplagt, at disse tre molekyler kan passe ind i samme nøglehul og dermed have den samme effekt i kroppen. Det er baggrunden for, at narkomaner ad omveje køber Ritalin fra personer, som har fået det ordineret af deres læge, for at bruge det i stedet for Amfetamin/Methamfetamin eller anden narkotika.
Narkobekæmpelsesafdelingen (Drug Enforcement Administration) under Justitsministeriet i USA anerkender officielt, at Ritalin både strukturelt og virkningsmæssigt ligner Amfetamin/Methamfetamin og Kokain med de tilhørende negative egenskaber og konsekvenser for adfærd, helbred og afhængighed.
Når nu Ritalin, Kokain og Amfetamin/Methamfetamin alle kan passe ind i det samme nøglehul, hvorfor virker de så ikke præcist ens? Det er fordi molekylerne har forskellige nøglehoveder, som kan passe ind i nøglehuller andre steder i kroppens biokemi, dvs. at det der et sted udgør nøglehovedet nu fungerer som en nøglekam, der kan skydes ind i en lås på en helt anden receptor. Det betyder, at disse molekyler, ud over at have en fælles hovedvirkning, kan have forskellige bivirkninger, som kan kamuflere eller sløre den fælles hovedvirkning.
Problematikken med virkning og bivirkning kan illustreres ved et lægemiddel, som vi forestiller os som en 3-nøgle, dvs. at den består af tre nøglekamme, som passer ind i låse forskellige steder i kroppen:
[img src=”images/body.png” border=”0″ style=”float:left” /]
[i]Lad os antage, at den tilsigtede virkning af lægemidlet (3-nøglen) er i hjernen og at det er den spidse, runde nøglekam, som skaber virkningen ved at passe ind i hjernens runde nøglehul. At der i leveren findes en lignende lås, som den samme nøglekam passer ind i, skaber en bivirkning. Yderligere passer “Ruko-delen” af 3-nøglen både til en lås i hjertet og i leveren, så det er flere bivirkninger. Den sidste nøglekam passer ind i en lås i bugspytkirtlen og kunne som bivirkning udløse sukkersyge.[/i]
[i]Denne 3-nøgle kunne meget vel være et billede på den ravage af farlige bivirkninger et psykiatrisk lægemiddel skaber rundt omkring i kroppen.[/i]
[div style=”clear:both”] [/div]
Det er ikke altid oplagt, hvilke dele af et lægemiddel, det er, som udgør nøglekammen eller nøglekammene, men de tre dele med de tre forskellige farver i Ritalin i den første figur kunne udgøre en 3-nøgle i stil med figuren lige ovenfor. I Ritalin og Kokain kunne eksempelvis de røde dele i de to molekyler udgøre den runde nøglekam i 3-nøglen i ovenstående figur. Det kan så give sammenlignelige virkninger i de runde nøglehuller, men resten af molekylerne er ikke ens, så de har ikke samme “Ruko-kam” eller form af den tredje nøglekam i 3-nøglen. Det giver så Ritalin og Kokain nogenlunde samme hovedvirkning, men forskellige mønstre af bivirkninger.
Måske er det de forskellige samlede virkningsbilleder, som får folk til at tro at Ritalin og Kokain er tilstrækkeligt forskellige til, at det er forsvarligt at give Ritalin til børn, selv om forældre aldrig ville drømme om at give dem Kokain eller Amfetamin. Det er en stor fejl, og svaret til denne artikels overskrift er et klart JA!
Antallet af ADHD-diagnoser er eksploderet de senere år og det vidner om stor uansvarlighed fra praktiserende læger og passivitet fra myndighedernes side. En hollandsk undersøgelse har fx vist, at de fleste børn i en ADHD-diagnosticeret gruppe helt slap af med deres ADHD-symptomer ved en kostomlægning. Derfor bør som minimum et barns kostvaner tjekkes før en læge har lov til at udskrive Ritalin, og forældre bør gøres bekendt med Ritalins lange liste af bivirkninger og langtidsskader, samt ligheden med Kokain og Amfetamin, før de giver tilladelse til en Ritalin-behandling af deres barn. Lægers uansvarlighed eller forældres uvidenhed bør ikke gå ud over børn, hvis problem måske blot er dårlige kostvaner.
Men det bedste ville naturligvis være at anerkende, at Ritalin er et farligt vanedannende rusmiddel på linje med Kokain og Amfetamin, og helt forbyde det – om ikke andet så for børnenes skyld.