Der er to parter som lider, når en person har psykiske problemer, nemlig personen selv og omgivelserne igennem personens adfærd, som kan være alt fra truende, besværlig eller blot upassende/uønsket.
Det er uomtvisteligt, at psykiatrien har metoder og midler til at løse omgivelsernes problemer med psykiatriske patienter. Elektrochok og psykofarmaka kan passivisere mennesker og gøre dem mere medgørlige eller mindre forstyrrende – det er kun et spørgsmål om hyppighed af behandling og doseringernes størrelse.
Etisk er det imidlertid grænsende til forkasteligt, at psykiatrien har så stor fokus på at medgørliggøre patienter snarere end at drage omsorg for, at de overvinder deres psykiske problemer. Denne forkastelighed forstærkes af, at den pris psykiatriske patienter rent helbredsmæssigt må betale for ikke at være til så meget besvær for omgivelserne er umådelig høj, idet behandlingerne er livsforkortende, ja de kan endda være direkte dødelige.
En etisk omsorg for psykiatriske patienter ville sætte [i]dem[/i] i centrum og tjene [i]deres[/i] interesser snarere end omgivelsernes. Det er jo trods alt en logisk indlysende antagelse, at omgivelsernes problemer forårsaget af patienten automatisk forsvinder i det øjeblik, patienten har fået afhjulpet sine psykiske problemer. Den modsatte rækkefølge er imidlertid ikke en farbar vej, selv om det er den, der altid er blevet praktiseret i psykiatrien.
Psykiatrien har igennem hele sin historie vist, at ensidig fokus på løsning af omgivelsernes problemer med patienten, så denne ikke er til så meget besvær, typisk efterlader vedkommende i en forværret og omtåget tilstand med uforløste problemer og fysiske skader.
Etisk Råd har i en kronik* tidligere i år efterlyst en kulturudvikling i psykiatrien hen imod mere medmenneskelighed over for patienterne. Den kulturudvikling kunne gå fint i hånd med et fokusskift væk fra afhjælpning af omgivelsernes problemer med patienterne hen imod ærlig omsorg for patienterne og virkelig afhjælpning af deres psykiske problemer.
Et tilsagn hertil fra aktørerne i psykiatrien, som også blev fulgt op af handling, ville være et fantastisk første skridt mod en bedre psykiatri og ville uvilkårligt føre til, at man ikke længere kunne tage så let på bivirkningerne ved de psykiatriske behandlingsformer – noget som der kun er patienterne til at betale for.
* [a href=”http://www.b.dk/kronikker/etiske-dilemmaer-i-psykiatrien” target=”_blank”]http://www.b.dk/kronikker/etiske-dilemmaer-i-psykiatrien[/a]