I Deadline på DR2 den 25/9/2014 påstod psykiater Henrik Day Poulsen endnu engang, at psykoser skyldes ubalancer i hjernens signalstoffer og han fremhævede særskilt dopamin.
Det var dog blot en sidebemærkning i Henriks utilfredshed med, at han som psykiatrisk overlæge ikke efter eget forgodtbefindende kan tvangsmedicinere med antipsykotisk medicin i ekstraordinært høje doser pga. lovgivningen, der giver patienter ret til at klage over psykiaterens behandlingsforslag til Patientklagenævnet.
Henrik oplyser selv, at han som overlæge på en lukket afdeling anvender tvang hver dag, idet han frihedsberøver, tvangsbehandler og bæltefikserer sine patienter. Henrik giver ikke meget for regeringens målsætning om en væsentlig reduktion af tvang i psykiatrien. Selvom nogle psykiatriske institutioner i ind- og udland har reduceret brugen af tvang ganske betydeligt eller helt afskaffet den, så mener Henrik, at svært sindssyge patienter skal tvangsmedicineres med antipsykotisk medicin for at dæmpe paranoia og vrangforestillinger. Det skal oven i købet ske i doser som Henrik alene beslutter og uden mulighed for, at patienten kan klage med opsættende virkning før medicineringen indledes. Han er fortørnet over, at myndighederne, patienterne og deres pårørende ikke bare har blind tillid til hans store faglige ekspertise og indsigt.
Henrik har sidste år i pressen henvist til en patient på den lukkede afdeling på Bispebjerg Hospital med ham selv som overlæge, hvor højdose-medicinering ikke kunne indledes pga. patientens klage. Efterfølgende gik denne patient amok på en anden patient på afdelingen og var tæt på at slå vedkommende ihjel. Når Henrik så hævder, at dette overfald kunne have været forhindret, hvis han havde fået lov til at give patienten den rette “overdosis” af antipsykotisk medicin, så har han på papiret utvivlsomt ret.
Selvfølgelig har han ret, for en tilstrækkelig stor mængde stærkt sløvende medicin hensætter patienten i en tilstand, hvor han er helt ude af stand til at foretage sig noget. Men sådan noget har jo intet med behandling at gøre og det gavner på ingen måde patienten at blive fuldstændig drænet for energi og initiativ. Tvang har ingen som helst positiv behandlingseffekt og i bund og grund er tvang i psykiatrien udtryk for, at psykiatrien ikke kan tilbyde en behandling til gavn for patienterne, men blot kan neutralisere eller bedøve dem.
Hvorfor gør Henrik så sådan noget? Han siger det sådan set selv, den psykotiske patients adfærd skyldes ubalance i hjernens signalstoffer og den psykiatriske medicin trænger ind i hjernen og øger koncentrationen af forskellige signalstoffer. Det er Henriks psykiatriske “virkelighedsbillede”, men desværre passer det ikke. Ingen har nogensinde set skyggen af belæg for kemiske ubalancer i hjernen hos psykiatriske patienter – der er med andre ord tale om, at Henrik har en vaskeægte vrangforestilling.
En vrangforestilling i psykiatrisk forstand er beskrevet af overlæge og professor i psykiatri, Lars Vedel Kessing:*
[ul]
[li]Vrangforestillinger er urigtige forestillinger, som man er overbevist om er sande, men som ingen andre deler. De tillægges absolut sandhedsværdi af personen.[/li]
[li]Vrangforestillinger er hyppige ved alvorlige psykiske lidelser, f.eks. skizofreni og andre psykoser.[/li]
[li]Når man har vrangforestillinger, har man behov for at blive behandlet af læge snarest og oftest under indlæggelse.[/li]
[li]Den syge har ofte en behandlingskrævende sygdom. I mange tilfælde er den syge uenig i dette og vil modsætte sig både at blive indlagt og blive behandlet. Vedkommende kan være til fare for sig selv, nogle gange også for andre.[/li]
[/ul]
Selvom Henrik næppe vakler i troen på de kemiske ubalancer og han afgjort er til fare for patienter, han gerne vil give store doser antipsykotisk medicin, skal vi her ikke spekulere i en evt. bagvedliggende psykiatrisk sygdom, men blot opfordre til, at han ringer og får en konsultation hos Lars. En evt. behandling bør fokusere på, hvordan det kan være, at Henrik har taget Eli Lillys marketingfolks salgstrick om kemisk ubalance i hjernen opfundet i forbindelse med Prozac/Fontex til sig som en videnskabelig sandhed.
Derudover skal Lars naturligvis være bevidst om, hvad han selv skriver om vrangforestillinger, nemlig at Henrik sandsynligvis vil være uenig i evt. diagnose om en behandlingskrævende sygdom og vil modsætte sig både at blive indlagt og blive behandlet. Spørgsmålet er så om Lars, ligesom Henrik over for hans egne patienter, skal gribe til tvangsbehandling.
Et andet spørgsmål er om en psykiater som Henrik med en så alvorlig vrangforestilling overhovedet skal have lov at praktisere sit erhverv – det er jo åbenlyst, at diagnosticering og behandling af patienterne uvægerligt tager udgangspunkt i vrangforestillingen, som dermed udgør en reel fare for patienternes liv og helbred.
*[a href=”https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/psyke/symptomer/vrangforestillinger/” target=”_blank”]https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/psyke/symptomer/vrangforestillinger/[/a]