Hvorfor indtager narkomaner mere og mere psykofarmaka?

Svaret på dette spørgsmål afhænger i høj grad af, hvem man spørger, og ud fra svarene kan man se, at det måske er et helt andet spørgsmål, der bør stilles.
Siden 1970 har alle dødsfald i Danmark, der antages at være forbundet med stofmisbrug, i henhold til et cirkulære fra Justitsministeriet skulle undersøges ved obduktion.[sup]1[/sup] Data fra disse obduktioner afslører en udvikling, hvor en større og større andel af narkomanerne ud over narkoen også har indtaget psykofarmaka.
Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet obducerede i årene 1992, 2002 og 2012 henholdsvis 97, 116, og 77 narkorelaterede dødsfald.[sup]2[/sup] I 1992 fandt man psykofarmaka i blodet hos blot 3 % af de obducerede, hvorimod dette tal steg til 41 % i både 2002 og 2012.
Disse tal giver i psykiatrien anledning til påstanden, at psykiatriske sygdomme overses i behandling eller omgang med narkomaner. Det påpeges i den sammenhæng, at mennesker med såkaldte dobbel-diagnoser (dvs. både narkomisbrug og psykiatrisk sygdom ledsaget af psykofarmaka-indtag) dør betydeligt tidligere end patienter med kun den ene af diagnoserne.
At disse narkomaner dør tidligere end andre narkomaner skyldes mængden af indtaget narko/psykofarmaka og at sammenblanding af visse stoffer forøger den skadelige virkning.
Overordnet er metadon-forgiftning den altdominerende dødsårsag for narkomaner. Den lå bag 75 % af alle dødsfald blandt narkomaner i 2012.[sup]2[/sup]
Nu tilbage til spørgsmålet i overskriften: Psykiatrien ser det stigende brug af psykofarmaka blandt narkomaner som et tegn på et udækket psykiatrisk behandlingsbehov, idet der mere eller mindre sættes lighedstegn mellem brug af psykofarmaka og psykiatrisk sygdom. Det er på ingen måde givet, og et stigende forbrug af psykofarmaka kalder ikke på endnu mere psykofarmaka.
Umiddelbart springer to andre mulige forklaringer på de stigende mængder af psykofarmaka blandt narkomaner i øjnene:
1) En konsekvens af den stigende ordinering af psykofarmaka generelt og ikke mindst til stadigt yngre og yngre mennesker med psykiske udfordringer. På grund af det nære slægtskab mellem psykofarmaka og gadenarko [i](Nyhedsbrev nr. 2013-11)[/i] agerer psykofarmaka som en glidebane mod senere narkomisbrug og gadenarkoen bliver et supplement til psykofarmakaen. Fx har en konkret undersøgelse vist, at en ADHD-diagnose med medicinering medfører en signifikant højere risiko for at udvikle et narkomisbrug [i](Nyhedsbrev nr. 2016-18)[/i].[sup]3-6[/sup]
2) Gadenarko, særligt hash og amfetamin, indtages for at dæmpe effekten af især antipsykotisk medicin. Dette er typisk tilfældet, når psykofarmakaen gives i form af depot-medicin i stor dosis, hvorfor effekten er særlig stærk de første dage derefter.[sup]7[/sup]
Fælles for disse to indfaldsveje til dobbeldiagnosen er, at de begge [i]starter med psykofarmaka[/i], som så af den ene eller anden grund efterfølgende fører til misbrug af gadenarko. Yderligere ligger begge mulige forklaringer langt fra psykiatriens ønsketænkning om, at der er et overset behov for behandling af narkomaner med psykiatriske sygdomme. Det er tværtimod sandsynligvis psykofarmakaen, som har ført dem ind i narkomanien.
Før den store stigning i forbruget af psykofarmaka over de seneste 20-30 år var narkomaner typisk folk, som af den ene eller anden grund købte deres stoffer på gaden uden at have været i kontakt med psykiatrien. I dag er psykiatrien måske hoved-indfaldsvejen til narkomani, fordi psykofarmaka producerer narkomaner i stor stil. Derfor er det indlysende, at en stor stigning i psykofarmaka-forbrug fører til, at en stigende andel af narkomanerne indtager både gadenarko og psykofarmaka.
For at vende tilbage til et mere relevant spørgsmål end overskriften – hvorfor tillader vi stigende brug af psykofarmaka, når det har et stigende antal narkomaner som endnu en alvorlig bivirkning?
Kilder:
1. Cirkulæreskrivelse om foretagelse af lovmæssig obduktion i tilfælde af dødsfald, der må antages at stå i forbindelse med misbrug af euforiserende stoffer, 254. 1970.
2. [a href=”http://www.danmedj.dk/portal/page/portal/danmedj.dk/dmj_forside/PAST_ISSUE/2016/DMJ_2016_03/A5207″ target=”_blank”]http://www.danmedj.dk/portal/page/portal/danmedj.dk/dmj_forside/PAST_ISSUE/2016/DMJ_2016_03/A5207[/a]
3. [a href=”http://www.misbrugsportalen.dk/forbrug-af-stoffer-unge” target=”_blank”]http://www.misbrugsportalen.dk/forbrug-af-stoffer-unge[/a]
4. [a href=”http://vidensportal.dk/filer/born-unge/misbrug/kan-en-adhd-diagnose-forudsige-misbrugsproblematikker-senere-i-livet-1.pdf” target=”_blank”]http://vidensportal.dk/filer/born-unge/misbrug/kan-en-adhd-diagnose-forudsige-misbrugsproblematikker-senere-i-livet-1.pdf[/a]
5. [a href=”http://europepmc.org/backend/ptpmcrender.fcgi?accid=PMC3104208&blobtype=pdf” target=”_blank”]http://europepmc.org/backend/ptpmcrender.fcgi?accid=PMC3104208&blobtype=pdf[/a]
6. Raben Rosenberg i PSYKIATRIENS GRUNDLAG – historie, filosofi og videnskab, side 135, Aarhus Universitetsforlag, 2016.
7. [a href=”http://sn.dk/Vestegnen/Behov-for-at-forstaa-psykisk-saarbare-unge/artikel/617061″ target=”_blank”]http://sn.dk/Vestegnen/Behov-for-at-forstaa-psykisk-saarbare-unge/artikel/617061[/a]