For nylig kunne man i dagspressen læse om en stor svensk undersøgelse af over 25.000 ADHD-diagnosticerede børns risiko for at blive kriminelle afhængig af om de blev medicineret med Ritalin eller ikke.
Ud fra et forskningsvidenskabeligt synspunkt er metoden i undersøgelsen noget, der kan få en til at trække lidt på smilebåndet. Man indsamlede information fra diverse svenske registre om 25.656 patienter med en ADHD-diagnose. Det drejede sig om patienternes medicinske behandling og evt. domme for kriminalitet i perioden 2006-2009. Specifikt kiggede man på hvilke domme de fik i perioder uden medicin og hvilke domme de fik i perioder, hvor de var medicinerede.
Man fandt, at for mænd og kvinder faldt antallet af domfældelser med hhv. 32 % og 41 % i perioder på medicin i sammenligning med medicinfrie perioder. Ud fra disse data konkluderede forskerne, at ADHD-medicin kan forebygge kriminalitet.
Danske psykiatere jubler over undersøgelsen og dens konklusion:
Søren Dalsgaard, afdelingslæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling på Odense Universitetshospital siger: [i]”Vi vidste i forvejen, at personer med ADHD har større risiko for at blive involveret i kriminalitet, men det er første gang, at et så stort studie dokumenterer, at medicinsk behandling nedsætter risikoen”.[/i]
I brede kredse er der stor bekymring ikke kun for Ritalins og anden ADHD-medicins umiddelbare alvorlige bivirkninger men også for langtidseffekterne – der er jo trods alt tale om stoffer, der kemisk og virkningsmæssigt ligner amfetamin og kokain. Men det er overlæge Jan Jørgensen, som er formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, tilsyneladende blind over for, idet han mener, at langt flere kunne få gavn af medicinen. Han udtaler: [i]”Vi har kendt Ritalin siden 1975, og det er det bedst undersøgte præparat til børn og unge. Vi er ret sikre på, at det både er virksomt og sikkert. Nu er det dokumenteret, at medicinen kan forebygge kriminalitet, og derfor skal vi blive bedre til at finde frem til patienterne, så de kan komme i behandling. Ikke kun for samfundets skyld, men også for den enkelte, som på den måde kan slippe for sine lidelser”.[/i]
Nu tilbage til overskriften til denne artikel. Hvad er det, der får psykiatere til at lovprise en bestemt psykiatrisk medicin til forebyggelse af kriminalitet, når de har en langt mere effektiv metode til det formål? Intet er mere effektivt til kriminalitetsforebyggelse end elektrochok. Det virker altid, det er kun et spørgsmål om, hvor mange “behandlinger” den enkelte patient har brug for og bliver man ved længe nok kan der opnås en 100 % kriminalitetsforebyggelse. Med elektrochok nærmer patienterne sig for hver “behandling” mere og mere en grøntsagstilstand med lavere og lavere aktivitetsniveau og livsgejst.
Svaret på spørgsmålet er nok, at det ville være lige lovlig hård kost for samfundet at tæske børn og unge igennem serier af elektrochok for at forebygge kriminalitet. Så ADHD-medicin ser på overfladen mere tilforladelig ud. Men al psykiatrisk behandling har langtidseffekten af lavere livsenergi og bevidsthed, så hvad som helst fra psykiatrien kan bruges til kriminalitetsforebyggelse, eller helt generelt forebyggelse af enhver form for aktivitet.
Lad os se på mulige andre forklaringer på den svenske undersøgelses resultater. Abstinenser fra psykiatrisk medicin kan være meget alvorlige og ubehagelige, så man er mindre på mærkerne og bliver oftere taget af politiet, når man begår kriminalitet i medicinfrie perioder. Yderligere har ADHD-medicin den korttidseffekt at koncentrationen skærpes og så bliver det jo sikkert også nemmere at snyde politiet i sammenligning med abstinensperioderne uden medicin. I fortsættelse heraf må man sige, at antallet af domfældelser ikke er et præcist mål for omfanget af kriminalitet.
Hele denne historie bekræfter, at psykiateres overordnede mål om, uanset hvad, at sygeliggøre flest mulig mennesker og få dem i “behandling” engang imellem får dem til at sige og påstå noget forfærdeligt sludder.
Kilder:
[a href=”http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1870310.ece” target=”_blank”]http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1870310.ece[/a]
[a href=”http://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMoa1203241?query=featured_home” target=”_blank”]http://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMoa1203241?query=featured_home[/a]