En måde at karakterisere psykiatere på er gennem deres individuelle IM- og D-indeks.
IM står for “Ikke-Mig” og måles i hvor mange år en psykiater må gå tilbage i tiden for at pege på en behandling i psykiatrien vedkommende lægger afstand til.
Hvis en psykiater i 2017 eksempelvis offentligt giver udtryk for, at lobotomi eller “Det hvide snit” var en umenneskelig behandling, der aldrig skulle have været udført, så har denne psykiater et IM-indeks på 34 år, udregnet som 2017 – 1983, hvor 1983 var året “Det hvide snit” blev forbudt. De mest humane psykiatere har et lille IM-indeks og de mest brutale og skadelige psykiatere har store IM-indeks. En psykiaters IM-indeks kan typisk bestemmes ved at vedkommende udtaler sig om alvorlige bivirkninger ved en tidligere psykiatrisk behandling og samtidig siger, at nutidens behandlinger ikke er behæftet med den slags problemer.
D-indeks står for Drømme-indeks og er et udtryk for i hvilken grad en psykiater tilslutter sig udokumenterede eller falske psykiatriske teorier eller udsagn om psykiatriske sygdomme. D-indeks måles i procent og de mest humane psykiatere er kendetegnet ved et lille D-indeks.
Hvis en psykiater eksempelvis fortæller sine patienter eller andre, at psykiatriske sygdomme som fx depression skyldes en kemisk ubalance i hjernen, hvilket er falsk, så scorer de 100 % i D-indeks.
Lad os se på IM- og D-indeks for tre repræsentative danske psykiatere.
Maj Vinberg kan måske anses som et af de største talenter blandt den yngre generation af psykiatere. Hun omtales som en førende ekspert inden for bipolar lidelse, forsvarede sin doktorafhandling i 2016 og er ansat i Region Hovedstaden på Rigshospitalet. Den 11. november, 2017, bragte Ekstra Bladet en større artikel om Maj Vinbergs syn på nutidens psykiatri, som kan bruges til at bestemme hendes IM- og D-indeks.
Her er et par citater fra artiklen relevant for D-indekset:
“Vi bliver psykisk syge, hvis der opstår ubalance mellem de forskellige signalstoffer, nervebaner og de netværk, som indbyrdes kommunikerer i hjernen.”
Dette citat alene berettiger til, at Maj Vinberg får et D-indeks på de maksimale 100 %, men der er flere, som understøtter hendes psykiatriske drømmeforestillinger:
“Det er godt for os mennesker, at hjernen hele tiden vil skabe ligevægt. Og ligesom det ikke er sundt at være glad hele tiden, er det heller ikke sundt at være ked af det hele tiden. Der skal være balance, hvilket hjernen forsøger at opretholde.”
“Man bliver ikke afhængig af medicinen populært kaldet lykkepiller.” (Kommentar: Det er velkendt, at det er meget svært at trappe ud af lykkepiller og forbundet med forfærdelige abstinenser.)
“Antidepressiv medicin kan ifølge forskning forhindre nye depressioner i at udvikle sig med 70 procent. Antidepressiva øger ikke risikoen for selvmord, men beskytter derimod mod det.” (Kommentar: Der er advarsler på indlægssedlerne mod selvmord i lykkepille-pakker.)
“Forskningen viser, at medicinen dæmper ængstelighed og bekymring, så man bliver mere robust og stabil.” (Kommentar: Det er velkendt, at folk på lykkepiller oplever sig selv som værende i en følelsestom osteklokke.)
“Der er ikke noget, der tyder på, at antipsykotisk medicin øger risikoen for tidlig død. Det kan dog øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme.” ( Kommentar: Hjerte-kar-sygdomme kan man let dø af og det er velkendt, at psykiatriske patienter i gennemsnit dør 20 år tidligere end resten af befolkningen.)
Et andet citat angående, hvordan bipolar lidelse opstår, er:[sup]1)[/sup]
“Sygdommen er en kombination af at være bærer af nogle risikogener og udefra kommende faktorer, dvs. stressbelastninger, som både kan være biologisk (påvirkning af stoffer, f.eks. amfetamin), social (opvækst undre belastende forhold) og psykologisk (pludselig indsættende sorg, f.eks. ved dødsfald hos nærmeste).” (Kommentar: Biologisk, Psykologisk og Social er sammenfattet i den såkaldte BPS-model.)
Maj Vinberg kan ikke pege på, hvilke gener det drejer sig om, og selv Raben Rosenberg siger [i](Nyhedsbrev 2017-12)[/i], at BPS-modellen er triviel (og dermed intetsigende), da den er så altomfattende og upræcis, at man ikke kan forestille sig andre årsager.
Alt i alt må man sige, at Maj Vinbergs D-indeks på 100 % er yderst velfortjent.
Lad os nu se på hendes IM-indeks gennem andre citater:
“De antidepressiva, vi kender i dag, afløste nogle piller, som man praktisk talt kunne forgifte sig med. Hvis man tog bare 20 af dem, kunne man tage livet af sig, hvilket var ekstremt uhensigtsmæssigt og farligt i en situation, hvor man netop behandler en psykisk sygdom, hvor selvmordstanker er en del af sygdommen.”
Lykkepiller, som vi kender dem i dag, kom på markedet for omkring 25 år siden, så ovenstående citat indikerer et IM-indeks på 25 år til Maj Vinberg. Hun kunne aspirere til et mindre IM-indeks baseret på følgende:
“Ifølge Maj Vinberg er der alene de sidste ti år sket en forbedring, hvor man i dag er meget mere aktiv i forhold til at tale med sine patienter om, hvordan medicinen virker. Vi er også mere forsigtige med doseringen og trapper forsigtigt op for at ramme den dosering, der passer til den enkelte.”
Dog er dette for lidt som afstandtagen til tidligere praksis, da pillerne stadig er de samme, så vi fastholder indtil videre et IM-indeks på 25 år til Maj Vinberg.
Som eksempel på en psykiater med meget høje indeks kan nævnes overlægen på Risskov, Erik Strömgren, den mest fremtrædende danske psykiater i 1900-tallet. Han fastholdt til sin dødsdag i 1991, at “Det hvide snit” havde sin berettigelse og var en god metode. Alene den kendsgerning giver på dødsdagen et IM-indeks på over 50 år og da han næppe heller på noget tidspunkt tog afstand til 1930’ernes forskellige chokbehandlinger bliver hans reelle IM-indeks endnu højere.
Vi har ikke umiddelbart fundet information relevant for Erik Strömgrens D-indeks, men når man er tilhænger af psykiatriens mest barbariske metoder, må det være forbundet med teorier og forestillinger om metodernes virkemåde, som ikke holder vand. Derfor forventes Erik Strömgrens D-indeks også at ligge i top omkring de 100 %.
En nutidig psykiater af den ældre generation er Raben Rosenberg, hvis bog[sup]2)[/sup] kan bruges til at indikere værdierne for hans IM- og D-indeks. Man skal læse mellem linjerne, men eftersom han fortæller lidt om, hvordan det kunne gå så galt med “Det hvide snit” fremgår det, at han ikke går ind for det. Dermed tyder det på et IM-indeks på 34 år, da han ikke lægger afstand til senere behandlinger.
Raben Rosenberg kommer også ind på de mange psykiatriske drømmeforestillinger i stil med kemisk ubalance i hjernen, men imellem linjerne fremgår det, at han ikke anser dem som sande, hvilket giver ham et D-indeks under 100 %. På den anden side fremgår det også, at han godt kan finde på at bruge dem over for sine patienter, så lad os tildele ham et D-indeks på 75 %. Det er bedre end både Maj Vinberg og Erik Strömgren, der begge ligger i top med 100 %.
Det er nok desværre sådan, at især IM-indeks hænger sammen med psykiaterens alder, for kan en psykiater erkende at have taget fejl og skadet en patient med en bestemt behandling?
Kilder:
1) [a href=”https://books.google.com/books?isbn=8711624973″ target=”_blank”]https://books.google.com/books?isbn=8711624973[/a]
2) Raben Rosenberg, [i]PSYKIATRIENS GRUNDLAG – historie, filosofi og videnskab. Aarhus Universitets forlag, 2016.[/i]