Hvis en person engang har løjet godt og grundig, så tror vi ikke på ham eller hende mere, men der er en undtagelse, nemlig hvis det drejer sig om producenterne af psykiatriske lægemidler, som myndighederne lader slippe af sted med direkte misinformation og latterliggørelse af patienters intelligens.
Det er velkendt, at der ikke findes nogen som helst objektive tester, som kan påvise eksistensen af en psykiatrisk sygdom i en patient – alt er baseret på mening og subjektiv vurdering, men psykiaterne kæmper en desperat kamp for det modsatte for dermed at få psykiatri rangeret på lige fod med håndgribelig lægevidenskab.
Der er spildt enorme summer af offentlige midler på psykiatrisk forskning om at forsøge at påvise en sammenhæng mellem særlige gener eller genetiske fejl og psykiatriske sygdomme. Jævnligt dukker der meldinger om sådanne sammenhænge op fra psykiatere, som dog altid falder til jorden ved en nærmere granskning, men alligevel fortsætter denne forskning for offentlige midler.
En anden klassiker inden for psykiatrisk forskning er teorien om en kemisk ubalance i hjernen som årsag til psykiatriske forstyrrelser. Et af de første initiativer i den retning var underskud af signalstoffet serotonin som påstået årsag til depression. Det var en fantastisk historie, som deprimerede patienter troede på og derfor gladeligt begyndte at spise lykkepiller. Historien kom fra Eli Lillys marketingfolk, som opfandt påstanden til at fremme salget af Fontex/Prozac, hvilket lykkedes til fulde, men selskabet har for længst erkendt, at det blot var et markedsføringsredskab uden hold i virkeligheden.
Psykiaterne ser intet odiøst i denne misinformation og taler endda om, at historien om den kemiske ubalance var et nyttigt billede til at få patienter til at tage lykkepiller, som de jo “havde brug for” på grund af deres depressions-diagnose.
Sandheden er, at lykkepiller skaber så meget ravage i hjernen og ændrer de naturlige kemiske processer, således at hjernen bliver trængt op i en krog af nye unaturlige balancer, hvor ophør med lykkepillerne er forbundet med forfærdelige abstinenser og rent faktisk skaber det underskud af serotonin, som ikke eksisterede før behandlingen og marketingfolkene påstod, at pillerne skulle afhjælpe.
En mere nylig psykiatrisk røverhistorie er “teorien” om, at ADHD er forbundet med et underskud af signalstoffet dopamin på grund af en unaturlig høj forekomst af transportstoffer i hjernen, der fjerner dopamin. Derfor “behandles” ADHD med kokain- eller amfetamin-lignende stoffer, hvoraf det mest kendte er Ritalin, der øger dopaminniveauet i hjernen. Ideen var, at ved at udløse forhøjet koncentration af dopamin gennem medicinen kunne dopaminen nå at skabe den ønskede aktivitet i hjernen før den spist op af de aggressive og overrepræsenterede signalstoffer.
I den desperate kamp for at finde objektive diagnosekriterier har psykiatriske forskere foreslået at bruge et forhøjet niveau af transportstoffer i hjernen som en markør for diagnose af ADHD. Håbet var således, at en måling af de dopamin-relevante transportstoffer i hjernen kunne bruges til at udskrive recepter på ADHD-medicin, så man slap for de tvivlsomme kriterier som “ikke at kunne sidde stille på stolen”, “protestere mod hjemmearbejde i skolen”, “afbryde andres samtaler”, “ikke vente på ens tur” og lignende.
Nu har det imidlertid vist sig, at en gruppe af ADHD-patienter, som havde været i behandling med medicin i 12 måneder, havde øget mængden af transportstofferne med 24 %.* Med andre ord havde medicinen skabt den modsatte effekt af hvad marketingfolkene forsøgte at sælge den på.
Denne opdagelse er på ingen måde overraskende, da den er helt i tråd med Le Châletiers princip som beskrevet i Nyhedsbrev 2014-1. Når hjernen gennem medicin tvinges til at producere mere dopamin vil den forsøge at modvirke denne ubalance ved også at producere mere af de signalstoffer, som fjerner dopamin. For at gøre noget ved denne naturlige reaktion på medicinen i hjernen må man forøge medicinmængden, men det vil på den anden side blot udløse endnu en forøgelse af signalstoffernes koncentration og vi har skruen uden ende med større og større medicindoser, der leder hjerne længere og længere væk fra dens naturlige tilstand.
På trods af disse indlysende og enkle videnskabelige sammenhænge fortsætter salget af vanvittig paykiatrisk medicin – misinformation og hjerneskader er ligegyldige bare skidtet kan sælges.
*[a href=”http://videnskab.dk/kort-nyt/langtidsbehandling-med-adhd-medicin-virker-modsat-hensigten” target=”_blank”]http://videnskab.dk/kort-nyt/langtidsbehandling-med-adhd-medicin-virker-modsat-hensigten[/a]